Nyt oplysningsskema for ph.d. studerende
Der er udarbejdet et nyt oplysningsskema til brug for registrering af alle Ph.d. studerende ved de institutioner, som er tilknyttet JurForsk.
Skemaet skal bruges til oprettelse af en database under www.jurforsk.dk med oplysninger om stipendiaternes projekter mv. Hensigten er, at alle umiddelbart skal kunne søge og finde ”ligesindede”, som arbejder med beslægtede projekter – for derigennem at skabe basis for personlige kontakter, netværkssamarbejde mv. til gensidig gavn.
Alle ph.d. studerende under Jurforsk samarbejdet kan/skal/bør i egen interesse hente skemaet, udfylde det og returnere det til Charlotte Ebbesen. Det er tilstrækkeligt at udfylde én af de to versioner.