Elitemodulet

– en uddannelse for de bedste



Elitemodulet giver særligt talentfulde jurastuderende mulighed for at fordybe sig yderligere i det juridiske fagområde. Programmet tilbyder faglig udfordring, tæt kontakt til forskere og et stærkt fagligt fællesskab. Her kan du udvikle dit talent, styrke dine analytiske evner og få indsigt i juridisk forskning på højt niveau. 

Sammenlignet med sædvanlige kursusfag giver Elitemodulet mulighed for: afveksling i undervisningen, mindre holdstørrelse og dermed større udbytte, ekstra faglig kvalificering og studierejse med planlagte arrangementer.    





Elitemodulet - fokus på advokatbranchen

Juridisk Institut optager hvert år udvalgte studerende på det særlige Elitemodul på kandidatuddannelsen. Elitemodulet er udviklet i samarbejde med de medvirkende advokatfirmaer for at sikre den helt rigtige profil for en senere ansættelse som fuldmægtig.

De medvirkende advokatfirmaer er:






Elitemodulet - fokus på advokatbranchen

Juridisk Institut optager hvert år udvalgte studerende på det særlige Elitemodul på kandidatuddannelsen. Elitemodulet er udviklet i samarbejde med de medvirkende advokatfirmaer for at sikre den helt rigtige profil for en senere ansættelse som fuldmægtig.

De medvirkende advokatfirmaer er:




Læs mere om fag og undervisning

Fokus er rettet mod advokatbranchen

Fagene i Elitemodulet er alle udviklet i samarbejde med de medvirkende advokatfirmaer, som sikrer, at indholdet er rettet mod advokatsektoren. Dog viser mange andre arbejdsgivere også stor interesse for de studerende fra Elitemodulet.

Gæstelærere og seminar hos advokaterne

Ud over de interne lærerkræfter deltager udvalgte gæstelærere med deres speciale. Gæstelærerne formidler en praktisk tilgang til emnerne og giver indblik i den juridiske virkelighed, hvilket skaber en fed dynamik i sammenspil med underviserne fra instituttet.

En del af undervisningen foregår på længere seminarer, hvor undervisningen er af 6-7 timers varighed og i stor udstrækning foregår hos de medvirkende advokatfirmaer.

Der forventes en aktiv deltagelse i undervisningen, og deltagerne må forvente at skulle fremlægge og argumentere i udvalgte sammenhænge.

Fagpakken og fagenes placering

Elitemodulet består af 3 fag:

  1. Udvidet dansk og international insolvensret
  2. Samarbejde i selskabsform
  3. Erhvervsjuridisk opgave er en seminaraktivitet, hvor opgaven stilles ultimo januar

Der er reserveret en række uger til vejledning og skrivning af opgaven, men da opgaven stilles ultimo januar, kan kildesøgning, problemafgrænsning mv. allerede påbegyndes fra dette tidspunkt.

Bedømmelsen sker alene på baggrund af den skriftlige opgave, men de studerende modtager undervejs en mundtlig feedback på opgaven. Hvis opgaven i Juridisk responsumskrivning skrives på engelsk, opfylder den kravet om et engelsksproget valgfag på jurastudiet.

Studietur

Der planlægges en studietur som en del af forløbet, men noget endeligt tilsagn herom kan ikke gives p.t. De studerende må selv bestille og bekoste rejsen, mens hotelophold forventes at kunne blive finansieret fra anden side.

Bogindkøb

Udgifterne til bogindkøb på Udvidet dansk og international insolvensret og Samarbejde i selskabsform må forventes at ligge på et lidt højere niveau end til sædvanlige kursusfag. Det anbefales, at man ikke indkøber bøger, førend man dels har et endeligt tilsagn om optagelse på elitemodulet, dels har drøftet spørgsmålet med underviseren.

Fagbeskrivelser

Nedenfor finder du links til uddybende beskrivelser af Elitemodulets tre fag:


Emnerne for den erhvervsjuridiske opgave for foråret 2025 var:

  • Beskatning af rette indkomstmodtager (opgaven stilles af Holst)
  • Immaterialret (opgaven stilles af Bech-Bruun)
  • Udbudsret (Opgaven stilles af Horten)

Emnerne for foråret 2026 bliver offentliggjort umiddelbart forud for ansøgningsfristen i oktober 2025.

Læs mere om kvalifikationer og ansøgning

Krav til ansøgerne

  • Adgangskravet til elitemodulet er et karaktergennemsnit på 7,5 på den juridiske bacheloruddannelse.
  • Studerende, der først bliver bachelorer i vinteren 2025/26, har mulighed for at søge, hvis der gennemføres en 2. ansøgningsrunde. Dette sker kun, hvis der ikke er nok kvalificerede ansøgere i 1. runde, men det dog vurderes som sandsynligt, at modulet oprettes. Se nærmere nedenfor.

For ansøgere til 1. runde:

  • Ansøgninger modtages i perioden 1.-5. november 2025. Sidste ansøgningsfrist er således 5. november 2025.
  • Blandt ansøgerne med det anførte karaktergennemsnit sker der en individuel bedømmelse af den enkeltes kvalifikationer. Karaktergennemsnittet har også betydning her, men der lægges tillige vægt på andre kvalifikationer, så som relevant arbejdserfaring og motivation.
  • Klart kvalificerede ansøgere optages uden samtale, og der holdes samtaler med de ansøgere, der opfylder karakterkravet, men som ikke umiddelbart er klart kvalificerede.
  • Ansøgningen (se ansøgningsskema i højremenuen) sendes pr. e-mail med vedhæftede bilag (pdf- eller wordfiler) til elitemodulet@law.au.dk.
  • Er du tilmeldt og optaget på kursusfag i foråret 2026, gives der dispensation, således at du bliver afmeldt disse ved optagelse på Elitemodulet.
  • For at være sikker på at blive optaget på tre kursusfag, uanset om du bliver optaget på Elitemodulet eller ej, kan du i den ordinære 1. tilmeldingsrunde tilmelde dig tre kursusfag. Bliver du optaget på Elitemodulet, bliver du frameldt de tre kursusfag.

For ansøgere til 2. runde:

  • Hvis du består bacheloreksamen til vinter og allerede nu ved, at du vil ansøge om optagelse på elitemodulet i 2. runde (medio/ultimo januar 2026), er du meget velkommen til at sende en interessetilkendegivelse (uden bilag) allerede nu. Det vigtige er dog:
    • at du husker at søge evt. andre kursusfag til foråret.
    • at du husker at indsende en egentlig ansøgning med bilag inden for den frist, der bliver annonceret for 2. runde.



Hos Holst, Advokater vil det udover gode kvalifikationer også være afgørende, at en ansøger har vist initiativ og været villig til at tage en udfordring som f.eks. Elitemodulet – uanset om dette måtte medføre et lidt lavere gennemsnit som følge af de højere faglige krav.

Jakob Schmidt Partner hos Holst, Advokater

Ved vurdering af ansøgere vil det for os afgjort være et plus, at ansøgerne har vist det engagement, som deltagelse i Elitemodulet kræver. Ligeledes ser vi for fremtidens jurister store perspektiver i det gennemgående internationale aspekt. Vi støtter derfor Elitemodulet og opfordrer de studerende til at deltage.

Søren Stæhr Partner hos Gorissen Federspiel

"Elitemodulet vil i høj grad give den studerende nogle af de kommercielle kompetencer, vi efterspørger hos os. Det giver forløbet bl.a. ved at inddrage gæstelærere, der sætter den teoretiske jura i en praktisk og kommerciel kontekst.

Christian Jul Madsen Partner hos Kromann Reumert

De bedste studerende bør vælge Elitemodulet. Ikke alene er det dygtige studerende med gode karakterer, men det viser os også, at de er villige til at yde en ekstra indsats for at skille sig ud fra mængden. Vi vil uden tvivl lægge mærke til, om vore kommende ansøgere har bestået Elitemodulet som en del af deres kandidatuddannelse.

Jan Børjesson Partner DLA Piper





Kontakt os

Har du spørgsmål vedr. Elitemodulet, så send en mail til: elitemodulet@law.au.dk