Hvorfor vælger nogle unge en lang uddannelse med en stejl karriereudvikling, mens andre vælger en kortere og mere sikker uddannelse? En ny international undersøgelse under ledelse af forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet viser, at tålmodighed og risikovillighed har næsten lige så stor indflydelse på unges valg af videregående uddannelse som deres karakterer.

Nogle unge venter gerne til i morgen med at få en belønning, hvis den så til gengæld er større end den, de kunne få i dag. Andre foretrækker at vælge det sikre nu – eller at gamble og få en større gevinst. En ny undersøgelse dokumenterer, at disse forskelle i forhold til tålmodighed og risikovillighed er mere end blot personlighedstræk. De er i høj grad med til at afgøre, hvilken uddannelse en ung vælger – og dermed også, hvordan vedkommendes fremtidige arbejdsliv kommer til at se ud.

Undersøgelsen er udarbejdet af Kristoffer B. Hvidberg, lektor ved Institut for Økonomi ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet, i samarbejde med Claus T. Kreiner og Søren Leth-Petersen (Københavns Universitet), Thomas Epper (CNRS, IESEG School of Management), Ernst Fehr (Universität Zürich) og Basit Zafar (University of Michigan). Resultaterne er offentliggjort i PNAS (Proceedings of the National Academy of Sciences).

"Økonomisk teori har længe forudsagt, at ens tålmodighed og risikovillighed er afgørende for, hvordan man investerer i sin egen uddannelse. Som noget nyt kan vi nu påvise dette direkte baseret på reelle valg foretaget i eksperimenter med rigtige penge og kombineret med data fra Forsknings-, Uddannelses,- og Digitaliseringsministeriet om, hvilke uddannelser folk rent faktisk søger ind på," siger Kristoffer B. Hvidberg.

Rigtige penge, rigtige valg

I forskernes undersøgelse af unges tålmodighed og risikovillighed benyttede de sig ikke af spørgeskemaer, men valgte i stedet at basere undersøgelsen på de valg, som lidt over 3.000 tilfældigt udvalgte 18- og 19-årige fra hele Danmark i 2018 traf i et incitamentsbaseret onlineeksperiment – unge, som altså er i den alder, hvor de skal til at vælge en videregående uddannelse, men endnu ikke har gjort det. Af de 13.799 inviterede unge loggede lidt over en tredjedel ind og deltog i undersøgelsen.

I eksperimentet skulle deltagerne træffe en række reelle økonomiske valg: I den ene opgave skulle de beslutte, hvor stor en del af et kontant beløb, de ville lægge til side nu for til gengæld at få en større udbetaling senere. I en anden opgave skulle de beslutte, hvor mange penge de ville satse (og risikere at miste) i et spil i stedet for at beholde et fast beløb, som de var sikre på at få udbetalt. Ét valg fra hver deltager blev udtrukket tilfældigt, og deltageren fik så udbetalt rigtige penge via MobilePay – i gennemsnit ca. 250 DKK.

"Det er første gang, der er blevet gennemført et så stort incitamentsbaseret eksperiment knyttet til konkrete uddannelsesvalg. Det har givet os mulighed for at se ud over korrelationer i undersøgelsesdataene og få et reelt indblik i, hvor tålmodig eller risikovillig en person er," siger Søren Leth-Petersen.

Da Danmark fører detaljerede administrative registre, kunne forskerne derefter sammenholde den målte tålmodighed og risikovillighed for den enkelte unge med den videregående uddannelse, som vedkommende senere søgte optagelse på via det centrale optagelsessystem, og detaljerede oplysninger om uddannelsens varighed og den typiske indkomst for færdiguddannede. Den endelige analyse omfatter mere end 3.000 unge, der søgte ind på en af 76 forskellige uddannelser.
 

Længere uddannelser eller den sikre vej

Kandidater fra forskellige uddannelser får meget forskellige karriereveje. Har man gennemført en femårig økonomiuddannelse, vil man opleve en gennemsnitlig årlig indkomstvækst på 11,5 procent i alderen 20 til 45 år, og risikoen for senere at ende med en lav indkomst vil være på blot 3,4 procent. For den treårige fysioterapeutuddannelse er billedet mere beskedent: Her kan man forvente en årlig indkomststigning på 6,3 procent, mens risikoen for at ende med en lav indkomst ligger på 7,1 procent.

Hvilke typer unge vælger så hvilken uddannelse?

Resultaterne viser, at der er et tydeligt mønster. De unge, der udviste større tålmodighed i eksperimentet, var betydeligt mere tilbøjelige til at søge ind på længere uddannelser med en stejl indkomstvækst.

"Vi rangordner ansøgerne fra 1 til 100 ud fra, hvor tålmodige de er. Ti pladser op i systemet svarer til næsten 1,5 års ekstra uddannelse," siger Claus Thustrup Kreiner.

Mønstret for risikovillighed følger samme logik, men er forbundet med andre udfald. Unge, der udviste mindre risikovillighed i eksperimentet, var mere tilbøjelige til at søge ind på uddannelser, hvor den fremtidige indkomst er mere forudsigelig, hvor der er lavere sandsynlighed for at ende med en lav indkomst, og hvor spændet mellem de bedst og dårligst lønnede er mindre.
 

Mere end bare karakterer

En naturlig indvending er, at tålmodighed og risikovillighed er et direkte resultat af den unges evner eller familiebaggrund – to faktorer, som begge har en dokumenteret indflydelse på unges valg af uddannelse. Derfor valgte forskerne også at se nærmere på de unges karakterer og forældrenes uddannelsesniveau og indkomst.

"Det er velkendt, at studerende med bedre karakterer og studerende fra veluddannede familier med højere indkomst har en tendens til at vælge forskellige uddannelser. Det, der overraskede os mest, er, hvor stor en forklaringskraft tålmodighed og risikovillighed har, når vi har taget højde for alle disse faktorer," siger Kristoffer B. Hvidberg.

Nærmere bestemt viser det sig, at forudsigelseskraften for tålmodighed er ca. en fjerdedel så stor som forudsigelseskraften for karaktererne i forhold til varigheden af den valgte uddannelse. Hvad risikoen for at ende med en lav indkomst angår, har risikovillighed omtrent samme forudsigelseskraft som karaktererne.
 

Hvorfor er det vigtigt?

Valget af videregående uddannelse har ikke kun betydning for, hvor længe de unge studerer, men også for, hvordan deres indkomst udvikler sig i fremtiden, og hvor sikker den er. Undersøgelsen viser således, at uligheden i uddannelsessystemet også har en adfærdsmæssig dimension.

"Selv når vi tager karakterer og familiebaggrund i betragtning, ser vi, at også faktorer som tålmodighed og risikovillighed kan være med til at forudsige, hvilke uddannelsesforløb de unge vælger. Det tyder på, at økonomisk ulighed ikke kun opstår, fordi unge har forskellige ressourcer og muligheder, men også fordi de i kraft af deres uddannelsesvalg må acceptere at vente på fremtidige gevinster og leve med forskellige grader af usikkerhed. Vi kan ikke konkludere ud fra denne undersøgelse, at ulighed er forårsaget af personlige præferencer, men de ser ud til at være en vigtig – og ofte overset – del af det store billede," siger Søren Leth-Petersen.
 

Fakta

Vi bestræber os på at leve op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. Derfor er artiklen suppleret med følgende oplysninger: