30/3: Workshop i socialt entreprenørskab

Giv de socialt udsatte en ny chance!

Er du studerende og har lyst til at gøre en forskel? Vil du være med til at løse udfordringer for socialt udsatte eller på anden vis bruge dine evner indenfor socialt entreprenørskab?

Så prøv kræfter med at udvikle en socialøkonomisk virksomhed. Dansk Røde Kors, Østjyllands Politi og WorldPerfect stiller en konkret opgave, og du får 5 timer til at løse den sammen med et tværfagligt team.

Du får:

  • Brugbar viden om socialøkonomiske sammenhænge
  • En fleksibel værktøjskasse til idéudvikling og tværfagligt samarbejde
  • Konkret feedback fra virksomheder og faglige eksperter

Tid og sted: 30. marts 2011 kl. 13-18 i Studentervæksthus Århus, Møllevangs Allé 142, 8200 Aarhus N.

Sidste tilmelding den 27. marts 2011. Der serveres sandwich og vand.

Læs mere om workshoppen her.