Der er studerende, og så er der superstuderende
Torsdag til søndag i uge 47 var fire studerende fra Juridisk Institut på besøg på Bucerius (Tysklands mest prestigefyldte juridiske institut) i Hamburg sammen med deres vejleder Mikkel Gudsøe til den 8. udgave af Bucerius Mediation Competition og kom hjem med 2. pladsen efter en super tæt finale.
Julie Overgaard Petersen, Christian Molver, Kiera Bayne og Christian Lauridsen fra Aarhus BSS - Aarhus Universitet deltog sammen med i alt 24 hold fra 16 forskellige lande. I fem intensive runder forhandlede og mæglede de med Italian University of Florence, Brazilian State University of Londrina, Indian National Law School of University of India, Czech Charles University - i semifinalerne - og University of London i finalen, hvor holdet i et tæt opløb kunne indtage 2. pladsen blandt alle deltagere.
En konkurrence, som Mikkel Gudsøe før har ført AU-hold til både sejr, 2. pladser og special awards.
”Jeg er SÅ stolt – og teamworket og støtten før og mellem runderne mellem de 4 elever var det bedste og mest dedikerede, jeg nogensinde har set,” siger mangeårig coach og ekstern lektor Mikkel Gudsøe og fortsætter:
”Det var også perfekt igen at mødes personligt og arbejde og videns udveksle med andre internationale eksperter i konfliktløsning.”
Stort til lykke til de dygtige studerende fra Juridisk Institut.