Birgitte Egelund Olsen genudpeget som formand for Miljø- og Fødevareklagenævnet

Erhvervsministeren har netop udpeget professor i miljø- og energiret, Birgitte Egelund Olsen, juridisk institut, Aarhus BSS til endnu en periode som formand for Miljø- og Fødevareklagenævnet. Hun kan dermed gå ind i sit 9. år som nævnsformand pr. 1. februar.

Miljø- og Fødevareklagenævnet er en uafhængig domstolslignende klageinstans inden for natur-, miljø-, landbrug-, fiskeri- og fødevareområdet. Nævnet er øverste rekursmyndighed for afgørelser truffet af bl.a. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Miljøstyrelsen, Landbrugsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen og kommunerne.

Yderligere oplysninger
Birgitte Egelund Olsen
Juridisk Institut
Aarhus BSS
Mail: beo@law.au.dk
Tlf.: 2896 2669