Besøg af forbrugerombudsmanden tirsdag d. 26. oktober 2021
Forbrugerombudsmanden Christina Toftegaard Nielsen holdt gæsteforedrag for erhvervsjura- og jurastuderende tirsdag den 26. oktober 2021.
Foredraget blev afholdt i tilknytning til undervisningen på kursusfaget Markedsret og faget Marketing og Markedsføringsret. Foredraget med titlen ”Praksis og indsatsområder” gav alle et spændende og interessant indblik i forbrugerombudsmandens arbejde.
Med besøget har instituttet indledt en ny tradition med et årligt besøg af forbrugerombudsmanden til stor glæde for de studerende på de to fag og fagenes undervisere.