Juridisk Institut er del af Aarhus BSS, som er en akkrediteret business school (AACSB, AMBA og EQUIS). På Juridisk Institut formidles, undervises og forskes der i fag inden for retsvidenskab. Instituttet er både nationalt og internationalt orienteret og arbejder såvel inden for de traditionelle juridiske kernefag som på tværs af fagområder. På instituttet tilstræbes størst mulig sammenhæng mellem forskning, uddannelse og formidling for at sikre det høje faglige niveau.