Forskningsgruppen for Ejendomsret og Tingsret vil fungere som samlingspunkt for den ejendomsretlige og tingsretlige forskning. Dette sker ved at øge samarbejdet mellem eksisterende forskningsmiljøer for at give forskningen større tyngde og synlighed, og ved at skabe grundlaget for forskning indenfor nye emner.
De gældende danske regler er resultatet af en organisk udvikling og vækst gennem mere end hundrede år, hvor tvivlspørgsmål er afklaret, og principperne har udviklet sig under påvirkning af samfundsudviklingen. Reglerne er kendetegnet ved en funktionel tilgang, hvor regler og principper ikke udledes af begrebsanalyser, men af hvad forholdet tilsiger.
Opfattelsen af tingsretten er fundamental for sammenhængskraften indenfor og på tværs af tingsret, køberetten, panteretten, konkursretten etc. Det funktionelle ejendomsretsbegreb er forudsat og indvævet i lovgivning og retspraksis samt i det praktiske retsliv. Ejendomsretten og tingsretten er således ikke blot en teoretisk konstruktion, men af afgørende samfundsmæssig betydning og med direkte betydning for det praktiske retsliv.
Handlen med fast ejendom og varer er et konkret eksempel på vigtigheden af, at handlen gennemføres således, at køber ikke betaler købesummen, før han har opnået en tinglig beskyttet ret til det købte. Et andet vigtigt eksempel er finansieringen af erhvervsvirksomheder, hvor eksempelvis banklån typisk gives mod pant i virksomhedens aktiver, og hvor det er afgørende, at pantet er tinglig beskyttet.
Forskningen i ejendomsret og tingsret er tværfaglig i den forstand, at behandlingen af den almindelige ejendomsret og tingsret naturligt omfatter dele af privatretten (særligt formueret), dele af offentlig ret (herunder fx statsforfatningsret og planlovgivningen) samt elementer fra de almene fag. Begrebet ejendomsret er eksempelvis ikke blot relevant i en formueretlig sammenhæng, men spiller også en central rolle ved beskrivelsen af grundlovens beskyttelse af fysiske og juridiske personers økonomiske rettigheder.
Her ligger vores fokus
Forskningsgruppen har for det første et retsdogmatisk sigte, dvs. at beskrive, analysere og systematisere gældende dansk ret.
Forskningsgruppen har for det andet fokus på den nyeste retsudvikling, som er kendetegnet ved, dels at lovgivningsmagten i højere omfang fastsætter regler, dels at spørgsmålet om europæisering (harmonisering) af tingsretten har fået større betydning.
Der har været en betydelig udvikling af nye retsregler, hvor den almindelige ejendomsret og tingsret har afgørende betydning, men ikke har været inddraget i det lovforberedende arbejde i det nødvendige omfang. Som eksempler kan på det formueretlige område nævnes reglerne om rekonstruktion, virksomhedspant samt refinansieringsregistre og på de offentligretlige område den nye fondslov fra 2014. Forskningsgruppen vil gennem forskning belyse samspillet mellem de almindelige regler og særlovgivningen, herunder ved at deltage aktivt i det lovforberedende arbejde.
På europæisk plan har der været en betydelig forskningsindsats – delvist finansieret af EU – som har etableret forskningsområdet "EU Property Law" med fokus på at opstille harmoniserende regler. Derimod sker der kun en overfladisk behandling – hvis overhovedet – af konsekvenserne på nationalt niveau og for det praktiske retsliv og erhvervslivet.
Reglerne i Danmark og de øvrige nordiske lande minder om hinanden, men adskiller sig markant fra reglerne i det øvrige Europa. En EU-harmonisering kan derfor indebære gennemgribende ændringer for Danmark og Norden i øvrigt. Hertil kommer, at den hidtidige forskning på området primært er foregået udenfor Norden, og har haft fokus på reglerne i England, Frankrig og i særdeleshed Tyskland. Forskningsgruppen vil gennem forskningen medvirke til, at de danske og fællesnordiske regler indgår med øget vægt i "EU Property Law", og til at belyse konsekvenserne af en eventuel harmonisering for dansk ret.