news

God optakt til Vis Moot

Med en sejr til Juridisk Instituts hold i en Pre-Moot konkurrence i weekenden, har holdet fra Aarhus BSS fået den bedste optakt til den store Vis Moot i marts i Wien.

Pre-Moot-holdet der vandt
Pre-Moot-holdet der vandt

De inviterede, de arrangerede og de sejrede!

Juridisk Institut på Aarhus BSS var i weekenden vært ved et Pre-Moot processpil, og dommerne valgte at lade trofæet vende tilbage til  Aarhus, da de studerende fra Aarhus BSS vandt konkurrencen.

Konkurrencen, som blev arrangeret i et samarbejde mellem Juridisk Institut, Voldgiftsinstituttet og AUMA (Aarhus University Moot Alumni), stod mellem fire hold fra henholdsvis Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og Hamborg Universitet foruden holdet fra Aarhus.

Undervejs blev der dystet i blandt andet instituttets retssal, mens finalen mellem Aarhus Universitet og Hamborg Universitet blev afviklet i Aulaen.

Efter konkurrencen inviterede advokatfirmaet DLA Piper deltagerne på middag.