Hans Henrik Edlund med til at regulere norsk ejendomsmæglerlov

Den norske regering har nedsat et udvalg, som skal evaluere deres ejendomsmæglerlov. Udvalget er bredt sammensat af eksperter inden for branchen, forbrugere, tilsynsmyndigheder og altså også professor Hans Henrik Edlund fra Juridisk Institut på Aarhus BSS.

24.10.2019 | Tine Bagger

Hans Henrik Edlund. Foto: Aarhus BSS Kommunikation

Udvalget er blevet bedt om specielt at vurdere, om der er mulighed for at forenkle forholdene omkring boligkøb og boligsalg, under hensyntagen til at det stadig skal være trygt og gennemskueligt at handle bolig.

”Enkel og tryg omsætning har stor betydning for finansielle beslutninger i både private husholdninger og i erhvervsvirksomheder. Derfor er det også vigtigt for økonomien som helhed,” siger den norske finansminister Siv Jensen i en pressemeddelelse fra det norske Finansdepartement.

Dernæst skal udvalget blandt andet også forholde sig til, hvordan budgivning på boligmarkedet fungerer.

 

Udvalget består af:

Leder:

  • Professor Espen Rasmus Moen, Oslo

Øvrige medlemmer:

  • Advokat Terje Bergem, Trondheim
  • Professor Hans Henrik Edlund, Aarhus
  • Professor Hilde Hauge, Bergen
  • Fagdirektør bolig Olav Kasland, Bø i Telemark
  • Fagsjef Hanne Nordskog-Inger, Holmestrand
  • Sjef for dataanalyse og kunstig intelligens Julija Pauriene, Oslo
  • Forbruker- og kommunikasjonssjef Carsten Henrik Pihl, Gjerdrum
  • Forsker II André Kallåk Anundsen, Porsgrunn
  • Avdelingsdirektør Tonje Hovde Skjelbostad, Oslo
  • Seksjonssjef Anne-Kari Tuv, Bærum
Navne