International and Transnational
Tendencies in Law

Centerets profil

INTRAlaw er en paraply for en række tværdisciplinære forskningsprojekter på Juridisk Institut. Vores forskning tager udgangspunkt i den realitet, at det ikke på samme måde som tidligere er suveræne stater, der forestår dannelse, gennemførelse og håndhævelse af retlige normer. Dette sker i stigende grad også gennem aktiviteter i inter- og supranationale organisationer, transnationale selskaber og i samspil mellem offentlig- og privatretligt organiserede enheder på nationalt, regionalt og internationalt niveau.

I INTRAlaw ønsker vi at belyse den retlige regulering inden for forskellige retsområder og vil desuden undersøge, om der findes tendenser til dannelse af en eller flere ”globaliseringsnormer” – og i givet fald hvilket indhold disse har. De fire forskningsprojekter under INTRAlaw er:

Access to Justice

Access to Justice indbefatter en lang række forhold og fundamentale problemstillinger, som er betydningsfulde – ikke kun for advokater, dommere og andre jurister, men også for samfundet mere generelt og for alle borgere – såvel individer som grupper, organisationer, virksomheder mv.

Emnet har fået stor opmærksomhed internationalt de senere år. I den internationale litteratur er der især fokus på emner som fri proces, retshjælp, alternativ konfliktløsning, udsatte grupper mv. Men det påpeges samtidig, at der er brug for multidisciplinær og tværvidenskabelig forskning på området.

Hertil er nye former for brobygning mellem praktik og akademisk analyse påkrævet.

Det gælder ikke mindst i arbejdet med relevante operationaliseringer af Access to Justice i internationale og transnationale sammenhænge, hvor nationalstaterne bl.a. er forpligtet til at sikre Access to Justice ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 og ligeledes i EU’s Charter om grundlæggende rettigheder  artikel 47.

INTRAlaws Access to Justice-gruppe arbejder således med en bredere forståelse og med at bidrage til konceptuel udvikling af de to kernebegreber: Access og Justice.

Afsættet herfor er, at borgerne dels skal sikres adgang til viden om deres retsstilling, dels sikres mulig­hed for at gennemføre denne – om nødvendigt gennem en retssag, klageinstanser eller andre fora for konfliktløsning.

INTRAlaws Access to Justice-gruppe deltager aktivt i et bredt sammensat europæisk netværk. Se nærmere her:  Access to Justice Network.

Ansvarlig for INTRAlaws Access to Justice-gruppe: 

Globaliseret erhvervsliv

Baggrund

Erhvervsretlig regulering har tidligere i meget vidt omfang bestået i, at det er blevet overladt til parterne selv i deres aftaler at fastlægge spillereglerne for deres samarbejde inden for rammer, som hver nationalstat fandt passende.

Men med en betydeligt øget international samhandel er der dog opstået behov for mere ensartet og transnational regulering af de regler, der omgærder samhandlen, så kontraktparterne skal anvende færrest mulige ressourcer på at forholde sig til det retlige grundlag for levering af deres ydelser til kontraktparter i andre lande.

Sådan regulering kan ikke gennemføres af nationalstaterne alene, men fordrer internationalt samarbejde. Erhvervslivets ønsker om regelharmonisering er forsøgt imødekommet bl.a. ved vedtagelse og implementering af forskellige konventioner med United Nations Convention on Contracts for the International Sales of Goods (CISG) som den mest udbredte. Herudover ved udarbejdelse af såkaldte almindelige principper, der sammenfatter de overordnede spilleregler for den internationale kontraktret.

Formål og metode

Dette delprojekt vil forsøge at belyse, om og i givet fald i hvilket omfang og hvordan transnationalt anerkendte principper indtil nu har sat sig spor i dansk lovgivning, retspraksis, retslitteratur og i danske virksomheders faktiske anvendelse af principperne i deres danske og internationale kontrakter.

I den forbindelse vil den retlige effekt af internationaliseringen i relation til gældende retsteorier, og den retlige metode, herunder især kontraktsfortolkningen, blive analyseret.

Ansvarlig

 

 

Transnationale menneskerettighedsforpligtelser

Baggrund

I takt med stigende udøvelse af statslige aktiviteter uden for staternes eget territorium opstår der komplekse spørgsmål om betydningen af de menneskeretlige regler for denne form for myndighedsadfærd.

Kompleksiteten forøges, når ekstraterritoriale myndighedsopgaver formelt eller reelt bliver delegeret til andre stater, til internationale organisationer eller til ikke-statslige aktører.

I hvilket omfang finder staternes menneskeretlige forpligtelser transnational anvendelse? Hvordan kan disse regler håndhæves uden for statens territorium, henset til de retlige såvel som faktiske udfordringer i forhold til de traditionelle kontrolmekanismer? På hvilket grundlag kan og skal statslige forpligtelser udstrækkes til private aktører i transnational sammenhæng?

Formål

Retlig uklarhed om ovenstående spørgsmål har navnlig fået aktuel betydning i forbindelse med ekstraterritorial myndighedsudøvelse under væbnet konflikt og i problematikker omkring terror- og piratbekæmpelse samt migrationskontrol. Formålet med INTRAlaw's forskning er at søge grundlaget for og sammenhængen mellem svar på disse spørgsmål.

Spørgsmålene rejser samtidig den mere overordnede problemstilling, hvordan sådanne ekstraterritoriale aktiviteter modsvarer traditionelle retlige forestillinger om, at staterne udøver jurisdiktion på eget territorium og kun dér. Udfordrer de transnationale tendenser selve forankringen af internationale forpligtelser i den statslige suverænitet?

Fokuseres der på de aktører, der påvirker rettens indhold og udformning, opstår en særlig problemstilling med hensyn til, hvorvidt den enkelte stat kan holdes ansvarlig for private virksomheders handlinger eller undladelser som led i ekstraterritoriale aktiviteter. Dette er nært knyttet til spørgsmålet om disse ikke-statslige aktørers eget ansvar i relation til internationale menneskerettighedsstandarder, samt til udbredelsen af nye reguleringsformer under kategorien ’corporate social responsibility’.

Ansvarlig

Environmental law and sustainability

Background

The environmental media are not limited by national boundaries; and environmental problems are thus inherently transnational. This poses a challenge to legal development, where coordination and cooperation not only among states but also non-state actors are necessary to ensure effective protection of the environment. Ecological balance is considered a necessary prerequisite for sustaining human life on the Earth, and its social and economic spheres; it is the building block for global sustainability. While states cannot be or are not willing to be the principal protectors of the environment, legal solutions need to be innovative and involve all parts of the society in the creation of a multi-level governance system.

Purpose

The focus of INTRAlaw within this pillar is on the different levels of regulation and transnational regulation as well as other kind of governance, which has a strong impact on the public sector (rule formulation, etc.), the private sector (contract formulation, etc.) and public-private partnerships. The group is especially interested into new forms of regulation and governance in such areas as the regulation of the environmental impact in international supply chains, governance off offshore extraction in the Arctic, the governance of agricultural production of food, and the transnational effects of unsustainable production patterns. The group will also look into eGovernment initiatives, liability issues, and administrative appeal systems influencing the perceived performance of environmental decision-making of importance for the protection of the ecosystems. While these areas seem far apart, there are common denominators to all. These include the focus on environmental sustainability, resilience, and eco-systems-based protection.

Coordinator

 

Kommende arrangementer

tor 25 okt
00:00-00:00 |
Tendencies in Legal Approaches and Instruments for the Protection of Ecological Systems
Workshop 25-26 October 2018
tor 25 okt
12:00-16:00 | Aarhus University
CALL FOR PAPERS Workshop Day 1: Tendencies in Legal Approaches and Instruments for the Protection of Ecological Systems
Workshop on Tendencies in Legal Approaches and Instruments for the Protection of Ecological Systems to take place at Aarhus University, Department of Law on 25 – 26 October 2018.
fre 26 okt
09:00-16:00 | Aarhus University
CALL FOR PAPERS Workshop Day 2: Tendencies in Legal Approaches and Instruments for the Protection of Ecological Systems
Workshop on Tendencies in Legal Approaches and Instruments for the Protection of Ecological Systems to take place at Aarhus University, Department of Law on 25 – 26 October 2018.
man 26 nov
14:00-15:00 | Aarhus BSS, Aarhus University
INTRALaw Colloquium 2018 - Fundamental Rights at Work (26-28 November)
The aim of this 3 day colloquium is to bring together researchers with an interest in fundamental rights in an EU or international law perspective and researchers with an interest in labour and employment law. The colloquium gives an opportunity for researchers from different disciplines to investigate the common theme of fundamental rights at the work place.

Tidligere arrangementer

fre 15 jun
09:30-16:00 | Aarhus University
CALL FOR PAPERS Workshop Day 2: Climate change litigation: trends, policy implications and the way forward
Aarhus University announce a call for papers for a workshop on Climate change litigation: trends, policy implications and the way forward to take place at Aarhus University, Department of Law on 14 – 15 June 2018.
tor 14 jun
11:00-17:00 | Aarhus University
CALL FOR PAPERS Workshop Day 1: Climate change litigation: trends, policy implications and the way forward
Workshop on Climate change litigation: trends, policy implications and the way forward to take place at Aarhus University, Department of Law on 14 – 15 June 2018.
ons 25 apr
10:00-16:00 | Aarhus University, Denmark
CVG Symposium
International Symposium 25-26 April. Today, production takes place in globally fragmented chains and networks of suppliers and corporate groups. In theory, global value chains should allow value and risk to be equally distributed across the points of production. Law plays a central role both in enabling these modes of production and in providing solutions to the problem.

Viser resultater 1 til 3 ud af 23

1 2 3 4 5 6 7 8 Næste