Du er her: AU Om AU  Juridisk Institut Forskning og eksperter Forskningscentre, grupper og projekter International and Transnational Tendencies in Law (INTRAlaw)

International and Transnational
Tendencies in Law

Centerets profil

INTRAlaw er en paraply for en række tværdisciplinære forskningsprojekter på Juridisk Institut. Vores forskning tager udgangspunkt i den realitet, at det ikke på samme måde som tidligere er suveræne stater, der forestår dannelse, gennemførelse og håndhævelse af retlige normer. Dette sker i stigende grad også sker gennem aktiviteter i inter- og supranationale organisationer, transnationale selskaber og i samspil mellem offentlig- og privatretligt organiserede enheder på nationalt, regionalt og internationalt niveau.

I INTRAlaw ønsker vi at belyse den retlige regulering inden for forskellige retsområder og vil desuden undersøge, om der findes tendenser til dannelse af en eller flere ”globaliseringsnormer” – og i givet fald hvilket indhold disse har. De fire forskningsprojekter under INTRAlaw er:

Nordisk ret i en globaliseret verden

Baggrund

Traditionelt opfattes retten i de nordiske lande som præget af så store ligheder og ensartede tænkemåder, at de udgør deres egen ’retsfamilie’ eller ’retskultur’.

I modsætning til andre retsfamilier, der dækker over mange nationale retssystemer, er den nordiske retsfamilie overskuelig på grund af dens forholdsvis lille geografisk-politiske omfang. Det gør den særligt velegnet som ramme for empiriske studier af, hvordan international og transnational ret påvirker og omformer eller påvirkes og (om)formes af nationale og regionale retssystemer og forskellige retlige aktører.

Formål

Formålet med delprojektet om nordisk ret i en globaliseret verden er at undersøge, hvorledes forskellige udtryk for international og transnational ret udvikles, indgår og påvirker forskelligt i nationale nordiske retssystemer. Netop disse retssystemer har store ligheder i forhold til retlig tænkning og systemopbygning samt et overordnet retligt formål om omfordeling af velfærd.

Empiri

Den empiriske side af delprojektet modsvares af en teoretisk side. Her er udgangspunktet, at de eksisterende teorier om forholdet og den gensidige påvirkning mellem nationale og internationale retssystemer er for simpel. Teorierne forklarer nemlig ikke, hvordan og hvorfor udviklinger på tværs af retssystemer sker forskelligt, når der i udgangspunktet ellers er tale om nogle forholdsvis ensartede retssystemer som fx de nordiske.

Derfor er en del af sigtet med dette delprojekt også at udvikle en ny teoretisk ramme, som gør os i stand til bedre at forstå den dynamik, der er mellem internationalisering, transnationalisering og lokal nationalisering.

Forskningsansvarlig

Globaliseret erhvervsliv

Baggrund

Erhvervsretlig regulering har tidligere i meget vidt omfang bestået i, at det er blevet overladt til parterne selv i deres aftaler at fastlægge spillereglerne for deres samarbejde inden for rammer, som hver nationalstat fandt passende.

Men med en betydeligt øget international samhandel er der dog opstået behov for mere ensartet og transnational regulering af de regler, der omgærder samhandlen, så kontraktparterne skal anvende færrest mulige ressourcer på at forholde sig til det retlige grundlag for levering af deres ydelser til kontraktparter i andre lande.

Sådan regulering kan ikke gennemføres af nationalstaterne alene, men fordrer internationalt samarbejde. Erhvervslivets ønsker om regelharmonisering er forsøgt imødekommet bl.a. ved vedtagelse og implementering af forskellige konventioner med United Nations Convention on Contracts for the International Sales of Goods (CISG) som den mest udbredte. Herudover ved udarbejdelse af såkaldte almindelige principper, der sammenfatter de overordnede spilleregler for den internationale kontraktret.

Formål og metode

Dette delprojekt vil forsøge at belyse, om og i givet fald i hvilket omfang og hvordan transnationalt anerkendte principper indtil nu har sat sig spor i dansk lovgivning, retspraksis, retslitteratur og i danske virksomheders faktiske anvendelse af principperne i deres danske og internationale kontrakter.

I den forbindelse vil den retlige effekt af internationaliseringen i relation til gældende retsteorier, og den retlige metode, herunder især kontraktsfortolkningen, blive analyseret.

Ansvarlig

 

 

Transnationale menneskerettighedsforpligtelser

Baggrund

I takt med stigende udøvelse af statslige aktiviteter uden for staternes eget territorium opstår der komplekse spørgsmål om betydningen af de menneskeretlige regler for denne form for myndighedsadfærd.

Kompleksiteten forøges, når ekstraterritoriale myndighedsopgaver formelt eller reelt bliver delegeret til andre stater, til internationale organisationer eller til ikke-statslige aktører.

I hvilket omfang finder staternes menneskeretlige forpligtelser transnational anvendelse? Hvordan kan disse regler håndhæves uden for statens territorium, henset til de retlige såvel som faktiske udfordringer i forhold til de traditionelle kontrolmekanismer? På hvilket grundlag kan og skal statslige forpligtelser udstrækkes til private aktører i transnational sammenhæng?

Formål

Retlig uklarhed om ovenstående spørgsmål har navnlig fået aktuel betydning i forbindelse med ekstraterritorial myndighedsudøvelse under væbnet konflikt og i problematikker omkring terror- og piratbekæmpelse samt migrationskontrol. Formålet med INTRAlaw's forskning er at søge grundlaget for og sammenhængen mellem svar på disse spørgsmål.

Spørgsmålene rejser samtidig den mere overordnede problemstilling, hvordan sådanne ekstraterritoriale aktiviteter modsvarer traditionelle retlige forestillinger om, at staterne udøver jurisdiktion på eget territorium og kun dér. Udfordrer de transnationale tendenser selve forankringen af internationale forpligtelser i den statslige suverænitet?

Fokuseres der på de aktører, der påvirker rettens indhold og udformning, opstår en særlig problemstilling med hensyn til, hvorvidt den enkelte stat kan holdes ansvarlig for private virksomheders handlinger eller undladelser som led i ekstraterritoriale aktiviteter. Dette er nært knyttet til spørgsmålet om disse ikke-statslige aktørers eget ansvar i relation til internationale menneskerettighedsstandarder, samt til udbredelsen af nye reguleringsformer under kategorien ’corporate social responsibility’.

Ansvarlig

Governance af udvinding og shipping i Arktis

Baggrund

Retsudviklingen i den danske del af Arktis er præget af et kompliceret samspil mellem reguleringsniveauer (internationalt, regionalt, nationalt og lokalt) og påvirkninger fra alternative transnationale reguleringsregimer og –forudsætninger.

Udviklingen er bl.a. et resultat af globale klimaændringer, nye erhvervsmuligheder, de oprindelige folks  rettigheder og traditioner  samt behovet for at beskytte det sårbare miljø. Udviklingen er en udfordring for retsvidenskaben. Arktis vurderes at være et rigtig godt laboratorium til illustration af globaliseringens generelle betydning for retsudviklingen

Læs pressemeddelelsen: Grønland og Arktis står i et juridisk minefelt

Formål

INTRAlaw-gruppen vil beskrive og analysere de samspil, der er tale om mellem forskellige reguleringsformer: offentligretlige, privatretlige og kombinationsformer. Der vil blive fokuseret på forskellige reguleringsniveauer og på den transnational regulering, som påvirker den offentlige sektor (regelformulering m.v.), den private sektor (kontrakt-formulering m.v.), offentlig-privatpartnerskab og stamme-stat-partnerskab.

Gruppen vil endvidere se på de nye reguleringsformer, herunder på den betydning som globale erhvervsreguleringstraditioner har for formuleringen af kontrakter om investering i, udnyttelse af samt handel med olie-, gas og råstoffer.

Der er fokus på den lokale, nationale, regionale og globale retsudvikling:

  • Lokalt er tale om en interesse for at sikre de oprindelige folks traditioner og deres rettigheder, herunder deres fælles rettigheder til de naturlige ressourcer samt deres samhørighed med naturen.
  • På det nationale niveau indgår anvendelse af nye selvstyreformer i et kompliceret samspil med det nationale retssystem – herunder ved afgrænsning af kompetencerne til at optræde som retssubjekt i regionale og internationale regimer.
  • På det regionale niveau er der dels fokus bl.a. på den status, som Arktisk Råd er ved at opnå i et international retssystem, der fokuserer på staternes suveræne rettigheder, dels på EU’s stadig stærkere position i internationale regimer og interesse for udviklingen i Arktis.
  • På det globale niveau er fokus rettet mod de mange regulerings og selv-reguleringstiltag, der  er tale om – herunder den centrale rolle som multinationale selskaber spiller i udvikling af kontraktbetingelser på et bæredygtigt grundlag.

Ansvarlig

Kommende arrangementer

tor 29 sep
09:00-18:00 | Aarhus University
Interaction between human rights: 50 years of the Covenants - day 1
INTRAlaw (International and Transnational Tendencies in Law) is organising an academic workshop on the theme of "Interaction between human rights: 50 years of the Covenants". See the programme and speakers here.
fre 30 sep
09:00-15:00 | Aarhus University
Interaction between human rights: 50 years of the Covenants - day 2
INTRAlaw (International and Transnational Tendencies in Law) is organising an academic workshop on the theme of "Interaction between human rights: 50 years of the Covenants". See the programme and speakers here.
tor 06 okt
09:00-16:00 | Faculty of Law, University of Copenhagen
To pursue or not to pursue CSR Goals - legal risks and liabilities
The conference: To pursue or not to pursue CSR goals? is organized by the Centre for Enterprise Liability (CEVIA), Faculty of Law, University of Copenhagen, INTRAlaw, Department of Law, Aarhus University, the CSR LRN and the SMART project, University of Oslo. Researchers from these research groups and other invited expert participants will convene for a two-day conference at the University of Copenhagen in October.
tor 08 dec
11:00-15:30 | Juridisk Institut, Aarhus Universitet
Nyeste tendenser i transnational ret - dag 1
Forskningscenteret INTRAlaw (INternational and TRAnsnational tendencies of LAW) inviterer til workshop om retsudviklingen i de nordiske lande, herunder tendenser til retlig internationalisering og særligt transnationale tendenser. Tilmeldingsfrist 4. november. Alle er velkomne.
fre 09 dec
09:00-16:00 | Juridisk Institut, Aarhus Universitet
Nyeste tendenser i transnational ret - dag 2
Forskningscenteret INTRAlaw (INternational and TRAnsnational tendencies of LAW) inviterer til workshop om retsudviklingen i de nordiske lande, herunder tendenser til retlig internationalisering og særligt transnationale tendenser. Tilmeldingsfrist 4. november. Alle er velkomne.
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 19.09.2016