Begrundelse for valg af vinder
Freja Cecilie Dyrbjerg Vestergaard Christiansen modtog ifølge bedømmelsesudvalget guldmedalje, fordi:

”Hun er dygtig til at udpege relevante problemer og analysere disse med inddragelse af relevante kilder, inkl. praksis fra andre lignende områder, hvilket resulterer i mange glimrende analyser.” Det er ”udvalgets samlede bedømmelse, at besvarelsen er udtryk for en fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende viden om det valgte emne, der analyseres med omhu, stort overblik over forskellige, relevante retsdiscipliner og betydelig selvstændighed. Bedømmelsesudvalget bemærker også, at forfatteren har formået at forholde sig til de omfattende konsekvenser, som omnibus-forslaget har for emnet.”

Om prisuddelingen
Uddelingen af medaljer eller bedømmelsen ”accessit” uddeles hvert år, når Aarhus Universitet udskriver prisopgaver. Interesserede kan skrive om et givet emne og blive præmieret med en pris, hvis opgaven er særligt god.

Årets Max Sørensen-forelæser
Advokat Henrik Saugmandsgaard Øe stod for årets forelæsning med titlen: ”Betydningen i EU-retten og national ret af beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder i EU-chartret, herunder dets anvendelse og fortolkning”.

Hvem var professor, dr.jur. Max Sørensen?
Max Sørensen (1913-1981), var i perioden fra 1947 til 1972 professor i retsvidenskab på Aarhus Universitet. Max Sørensens fagområder var statsforfatningsretten, folkeretten og EU-retten. I løbet af sin ansættelse gjorde Max Sørensen en stor indsats for det juridiske studium og var ydermere en af grundlæggerne bag statskundskab på Aarhus Universitet. Det var et tilbud om at blive den første danske dommer ved EF-domstolen, som i 1972 fik ham til at fratræde sit professorat på Aarhus Universitet. Ved siden af sit professorat var Max Sørensen Udenrigsministeriets rådgiver i folkeret og dansk repræsentant i en lang række internationale organisationer, herunder FN og Den Europæiske Menneskerettighedskommission og -domstol. Han tog bl.a. initiativ til formuleringen af grundlovens §20 om suverænitetsoverladelse.

Max Sørensen nød stor respekt og anerkendelse herhjemme og i udlandet for sin store arbejdsomhed, juridiske ekspertise og anerkendte hæderlighed.

Et område, som optog ham stærkt, var at hjælpe studerende, der ønskede et udenlandsk studieophold. Det er derfor helt i hans ånd, at Professor, dr.jur. Max Sørensens Mindefonds midler bl.a. anvendes til dette. Fonden støtter ligeledes folkeretsinteresserede studerende med scholarstipendier – et slags miniforskningsophold på Juridisk Institut for dygtige studerende, som besvarer prisopgaver i et emne inden for Max Sørensens forskningsfelt.

Biodiversitetsrådet er et forskningsbaseret ekspertorgan, der arbejder uafhængigt af personlige, politiske, myndigheds-, organisations- og erhvervsinteresser.

Medlemmerne af Biodiversitetsrådet er udpeget af miljøministeren blandt kandidater indstillet af universiteterne (Rektorkollegiet), og de agerer uafhængigt af den institution, de er tilknyttet. Biodiversitetsrådet har til opgave at rådgive regeringen og Folketinget om indsatser, der kan medvirke til at vende udviklingen, så tabet af biodiversitet kan vendes til fremgang både på land, i vores ferske vande og i havet.

Eksempler på en af de ting, rådet har arbejdet med i den forgangne periode, er at udarbejde anbefalinger til den biodiversitetslov, der netop er startet forhandlinger om i Folketinget. 

Læs mere om arbejdet i Biodiversitetsrådet

Nævnet behandler ansøgninger om tilladelse til at indbringe sager for Højesteret, en såkaldt tredjeinstansbevilling. Nævnet behandler også ansøgninger om tilladelse til at appellere de sager, der normalt kun kan behandles i én instans samt klager over afslag på fri proces.

Læs mere om nævnet og dets arbejde 

Det har gjort lovgivningen uoverskuelig og mindre sammenhængende, og den norske regering nedsætter derfor nu et lovudvalg, som skal modernisere og forenkle loven.

Udvalget nedsættes for at gennemføre en gennemgang med henblik på at forny den lovgivning, der regulerer den såkaldte folketrygden. I den forbindelse skal udvalget bl.a. overveje digitalisering og automatiseret sagsbehandling.

Baggrunden for Johan Næsers medvirken er, at han blandt andet i sin ph.d.-afhandling har forsket i digitaliseringsklar lovgivning. 

Udvalget skal aflevere sin samlede udredning senest 31. december 2027.

Yderligere oplysninger kan fås hos Johan Næser: jon@law.au.dk

Ifølge grundloven er fast bopæl i riget nemlig en af betingelserne for at have valgret til Folketinget. Men grundloven indeholder ikke en nærmere definition af, hvad det betyder at have fast bopæl i riget.

Udvalget består af fire medlemmer, der er eksperter i statsforfatningsret og valgspørgsmål samt embedsmænd fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Udenrigsministeriet og Justitsministeriet.

Udvalget består af følgende medlemmer, hvoraf tre er fra Aarhus BSS:

• Professor, dr.jur. Michael Hansen Jensen (formand), Aarhus Universitet
• Professor emeritus, dr.jur. Jørgen Albæk Jensen, Aarhus Universitet
• Professor, dr.jur. h.c. Helle Krunke, Københavns Universitet
• Professor emeritus, dr.scient.pol. Jørgen Elklit, Aarhus Universitet
• Kommitteret Hans B. Thomsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet
• Chef for Juridisk Tjeneste Vibeke Pasternak Jørgensen, Udenrigsministeriet
• Lovråd Carsten Madsen, Justitsministeriet

Redegørelsen om muligheden for at udvide udlandsdanskeres stemmeret skal så vidt muligt være færdiggjort inden udgangen af 2025.

Baggrund

Det anslås, at der aktuelt bor flere end 200.000 danskere på 18 år og derover uden for Danmarks grænser. Ved det seneste folketingsvalg i 2022 havde 2.537 udlandsdanskere ansøgt om at kunne stemme.

I 2003 afgav et udvalg nedsat af den daværende regering en betænkning om valgret under udlandsophold med en vurdering af grundlovens rammer for spørgsmålet om udlandsdanskeres valgret. Valgretsudvalgets vurdering skal tage afsæt i den vurdering, der blev foretaget med betænkningen i 2003.

”På Juridisk Institut vil vi sammen med de andre institutioner blandt andet undersøge, hvorledes bæredygtighedsklausuler i kontrakter konkret udformes og håndteres af private virksomheder og af det offentlige. Denne viden skal bruges til at effektivisere og forbedre overholdelsen af lovgivningen og de konkrete bæredygtighedsmål, ligesom vi vil integrere denne viden i vores undervisning, så fremtidens kandidater bliver rustet til at hjælpe virksomheder og det offentlige med at nå disse vigtige mål,” siger René Franz Henschel og Katerina Peterkova Mitkidis, Juridisk Institut, Aarhus BSS.

Målet er kompetenceopbygning i relation til bæredygtighed på det juridiske område

Bæredygtighed spiller en stadig større rolle i samfundet, men begrebets bredde og kompleksitet skaber udfordringer for både stater, offentlige institutioner og private virksomheder. Det kan være svært at omsætte bæredygtighed til klare love og regler, da hensyn kan være modsatrettede, og rammerne ændrer sig i takt med ny viden og udvikling. Med initiativet JURiB –’Juridiske Kompetencer inden for bæredygtighed’ vil de danske, juridiske uddannelses- og forskningsmiljøer sætte fokus på de retlige udfordringer og understøtte den grønne omstilling og et mere bæredygtigt samfund.

Udgangspunktet for initiativet JURiB er et tæt samarbejde imellem de juridiske uddannelses- og forskningsmiljøer i Danmark med deltagelse af forskere fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Copenhagen Business School. 

JURiB er det første initiativ, der går på tværs af alle juridiske forsknings- og uddannelsesmiljøer i Danmark, og helt grundlæggende samtænker forskning og uddannelse. Sammen vil institutionerne i de kommende år bidrage til kompetenceopbygning i relation til bæredygtighed på det juridiske område, både hvad angår uddannelse og forskning på højt, internationalt niveau.

De første projekter undersøger bæredygtighed i virksomhedsansvar, forvaltning og international handel

JURiB skydes i gang med tre projekter, hvor bæredygtighed undersøges ud fra henholdsvis et virksomhedsperspektiv (kontrakts- og ansvarsretlige implikationer af bæredygtighedsforpligtelser), et offentligretligt perspektiv (forvaltningsvirksomhed i et bæredygtighedsperspektiv) og et internationalt perspektiv gennem fokus på handelsbarrierer, som har betydning for virksomheders muligheder for at markedsføre deres produkter på tværs af landegrænser.

Alle tre projekter forventes at bidrage til kapacitetsopbygningen inden for de juridiske uddannelser i bred forstand – både på bachelor, kandidat og efteruddannelsesniveau. Det kan både være i form af konkrete bæredygtighedselementer i eksisterende fag og ved udvikling af nye fag med afsæt i bæredygtighedsdagsordenen. Derudover vil projekterne også bidrage med ny, værdifuld, forskningsbaseret viden, der understøtter udviklingen af et mere bæredygtigt samfund.

På baggrund af erfaringsopsamling og videndeling på tværs af de tre første projekter, vil der blive igangsat yderligere konkrete projekter i løbet af initiativets løbetid.

JURiB realiseres med en bevilling fra VELUX FONDEN.