Transnationale menneskerettighedsforpligtelser

Baggrund

I takt med stigende udøvelse af statslige aktiviteter uden for staternes eget territorium opstår der komplekse spørgsmål om betydningen af de menneskeretlige regler for denne form for myndighedsadfærd.

Kompleksiteten forøges, når ekstraterritoriale myndighedsopgaver formelt eller reelt bliver delegeret til andre stater, til internationale organisationer eller til ikke-statslige aktører.

I hvilket omfang finder staternes menneskeretlige forpligtelser transnational anvendelse? Hvordan kan disse regler håndhæves uden for statens territorium, henset til de retlige såvel som faktiske udfordringer i forhold til de traditionelle kontrolmekanismer? På hvilket grundlag kan og skal statslige forpligtelser udstrækkes til private aktører i transnational sammenhæng?

Formål

Retlig uklarhed om ovenstående spørgsmål har navnlig fået aktuel betydning i forbindelse med ekstraterritorial myndighedsudøvelse under væbnet konflikt og i problematikker omkring terror- og piratbekæmpelse samt migrationskontrol. Formålet med INTRAlaw's forskning er at søge grundlaget for og sammenhængen mellem svar på disse spørgsmål.

Spørgsmålene rejser samtidig den mere overordnede problemstilling, hvordan sådanne ekstraterritoriale aktiviteter modsvarer traditionelle retlige forestillinger om, at staterne udøver jurisdiktion på eget territorium og kun dér. Udfordrer de transnationale tendenser selve forankringen af internationale forpligtelser i den statslige suverænitet?

Fokuseres der på de aktører, der påvirker rettens indhold og udformning, opstår en særlig problemstilling med hensyn til, hvorvidt den enkelte stat kan holdes ansvarlig for private virksomheders handlinger eller undladelser som led i ekstraterritoriale aktiviteter. Dette er nært knyttet til spørgsmålet om disse ikke-statslige aktørers eget ansvar i relation til internationale menneskerettighedsstandarder, samt til udbredelsen af nye reguleringsformer under kategorien ’corporate social responsibility’.