Retsudviklingen i Grønland og Arktis

Baggrund

Retsudviklingen i den danske del af Arktis er præget af et kompliceret samspil mellem reguleringsniveauer (internationalt, regionalt, nationalt og lokalt) og påvirkninger fra alternative transnationale reguleringsregimer og –forudsætninger.

Udviklingen er bl.a. et resultat af globale klimaændringer, nye erhvervsmuligheder, de oprindelige folks  rettigheder og traditioner  samt behovet for at beskytte det sårbare miljø. Udviklingen er en udfordring for retsvidenskaben. Arktis vurderes at være et rigtig godt laboratorium til illustration af globaliseringens generelle betydning for retsudviklingen

Læs pressemeddelelsen: Grønland og Arktis står i et juridisk minefelt

Formål

INTRAlaw-gruppen vil beskrive og analysere de samspil, der er tale om mellem forskellige reguleringsformer: offentligretlige, privatretlige og kombinationsformer. Der vil blive fokuseret på forskellige reguleringsniveauer og på den transnational regulering, som påvirker den offentlige sektor (regelformulering m.v.), den private sektor (kontrakt-formulering m.v.), offentlig-privatpartnerskab og stamme-stat-partnerskab.

Gruppen vil endvidere se på de nye reguleringsformer, herunder på den betydning som globale erhvervsreguleringstraditioner har for formuleringen af kontrakter om investering i, udnyttelse af samt handel med olie-, gas og råstoffer.

Der er fokus på den lokale, nationale, regionale og globale retsudvikling:

• Lokalt er tale om en interesse for at sikre de oprindelige folks traditioner og deres rettigheder, herunder deres fælles rettigheder til de naturlige ressourcer samt deres samhørighed med naturen.
• På det nationale niveau indgår anvendelse af nye selvstyreformer i et kompliceret samspil med det nationale retssystem – herunder ved afgrænsning af kompetencerne til at optræde som retssubjekt i regionale og internationale regimer.
• På det regionale niveau er der dels fokus bl.a. på den status, som Arktisk Råd er ved at opnå i et international retssystem, der fokuserer på staternes suveræne rettigheder, dels på EU’s stadig stærkere position i internationale regimer og interesse for udviklingen i Arktis.
• På det globale niveau er fokus rettet mod de mange regulerings og selv-reguleringstiltag, der  er tale om – herunder den centrale rolle som multinationale selskaber spiller i udvikling af kontraktbetingelser på et bæredygtigt grundlag.