Globaliseret erhvervsliv

 

Baggrund

Erhvervsretlig regulering har tidligere i meget vidt omfang bestået i, at det er blevet overladt til parterne selv i deres aftaler at fastlægge spillereglerne for deres samarbejde inden for rammer, som hver nationalstat fandt passende.

Men med en betydeligt øget international samhandel er der dog opstået behov for mere ensartet og transnational regulering af de regler, der omgærder samhandlen, så kontraktparterne skal anvende færrest mulige ressourcer på at forholde sig til det retlige grundlag for levering af deres ydelser til kontraktparter i andre lande.

Sådan regulering kan ikke gennemføres af nationalstaterne alene, men fordrer internationalt samarbejde. Erhvervslivets ønsker om regelharmonisering er forsøgt imødekommet bl.a. ved vedtagelse og implementering af forskellige konventioner med United Nations Convention on Contracts for the International Sales of Goods (CISG) som den mest udbredte. Herudover ved udarbejdelse af såkaldte almindelige principper, der sammenfatter de overordnede spilleregler for den internationale kontraktret.

Formål og metode

Dette delprojekt vil forsøge at belyse, om og i givet fald i hvilket omfang og hvordan transnationalt anerkendte principper indtil nu har sat sig spor i dansk lovgivning, retspraksis, retslitteratur og i danske virksomheders faktiske anvendelse af principperne i deres danske og internationale kontrakter.

I den forbindelse vil den retlige effekt af internationaliseringen i relation til gældende retsteorier, og den retlige metode, herunder især kontraktsfortolkningen, blive analyseret.