Ph.d.-forsvar

Skal juristerne eller psykiaterne afgøre, om en sindssyg skal straffes?

Danmark, Sverige og Norge har vidt forskellige regler omkring psykisk syge lovovertræderes ansvar. Men hvorfor har man gjort det forskelligt, og hvad betyder forskellen egentlig, når man graver lidt dybere? Det sætter ph.d.-studerende Simon Engell Kamber fra Aarhus Universitet fokus på i en spritny afhandling.

De fleste husker nok den store kontrovers i forlængelse af Breivik-sagen i Norge, hvor to hold norske psykiatere var dybt uenige om, hvorvidt Breivik var sindssyg, og om han derfor skulle i fængsel eller ej. For at afgøre spørgsmålet måtte dommerne til sidst selv læse op på psykiatrien for at afgøre, hvem der havde ret.

I Danmark ville en tilsvarende sag imidlertid aldrig have udviklet sig på samme måde, da en person godt kan straffes, selvom han/hun af psykiaterne er erklæret sindssyg. Det forklarer ph.d. Simon Engell Kamber fra Juridisk Institut på Aarhus Universitet, som den 8. september forsvarer sin ph.d.-afhandling, hvori han har analyseret systemerne i Danmark, Sverige og Norge.

”Men det rejser en masse interessante spørgsmål, at en dansk dommer f.eks. skal vurdere, om sindssygdommen nu også har medført utilregnelighed i gerningsøjeblikket, mens en norsk dommer ikke skal. For hvorfor har man egentlig valgt at udforme reglerne på så forskellige måder? Hvad har talt for og imod de forskellige løsninger, og hvad betyder forskellen egentlig, når man graver lidt dybere ned i reglerne?”

85 år gammel diskussion
I 1930 vedtog man i Danmark en ny, men omdiskuteret straffelov. Nogle foreslog, at loven skulle udformes ligesom Norge har det i dag, så der kun skulle ses på tilstanden på gerningstidspunktet. Til sidst endte man imidlertid med at vælge et andet system: Selvom man kunne konstatere, at en person var medicinsk sindssyg, skulle domstolene i den enkelte sag vurdere, om det nu også betød, at personen var utilregnelig på gerningstidspunktet og dermed kunne fritages for straf.

Dommerne har således en ventil til at straffe, selv om man medicinsk er erklæret for sindssyg. Men bør det være juristerne eller psykiaterne, som afgør, om en sindssyg skal straffes?

Simon Engell Kamber kaster lys over forskellene og problematikkerne ved det offentlige forsvar af sin ph.d.-afhandling den 8. september 2015 kl. 13.00 på Aarhus Universitet.

Anders Behring Breivik blev i øvrigt erklæret ikke-sindssyg i gerningsøjeblikket og blev derfor dømt for bombningen i Oslo og massakren på Utøya.

Afhandlingen som bog
Kontakt ph.d.-sekretær Cita Dyveke Kristensen på cita@law.au.dk med henblik på at få et eksemplar af Simon Kambers ph.d.-afhandling (så længe lager haves).

Kontakt

Simon Engell Kamber
Mail: sek@law.au.dk (svarer først på mails efter sit forsvar den 8. september)