Forelæsning / foredrag

"International Negotiation Competition 2012": Kvalifikation Aarhus

Skal du og en medstuderende repræsentere Danmark ved dette års internationale mesterskab i juridisk forhandling?

I år skal otte hold (af to personer) dyste i Aarhus. Det bedste hold går direkte videre til det internationale mesterskab i Belfast, hvor holdet – "coached" af ekstern lektor i juridisk forhandling og chefadvokat Mikkel Gudsøe, skal repræsentere de rød/hvide farver ved det internationale mesterskab.

Konkurrencen i Aarhus holdes den 30. april og 1. maj (hvert hold forhandler i alt to cases – en case pr. dag af max. 1½ times varighed – og hver case er ca. tre siders længde).

Belfast-turen finder sted den 2.-8. juli (konkurrencen finder sted 3.-7. juli).

BEMÆRK: Tilmelding (holdvis) skal ske senest 16. april til mig@dmogt.dk. Du kan læse mere om regler etc. her.

Husk: Du får ikke, hvad du fortjener. Du får, hvad du forhandler!