Den første samlede, juridiske undersøgelse af PET

Mange udenlandske efterretningstjenester er opdelt i en sikkerheds- og efterretningsvirksomhed. Det kan Danmark også med fordel gøre, viser en ny ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet, som er den første samlede, juridiske gennemgang af PETs virke.

12.02.2014 | Andreas G. Jensby

Ph.d. på Juridisk Institut på Aarhus Universitet, Emil Bock Greve, står bag den første samlede, juridiske undersøgelse af Politiets Efterretningstjeneste. Nærmere bestemt har han lavet en retlig belysning af Politiets efterretningstjeneste og af kontrolsystemet omkring PET efter indførelsen af terrorpakkerne 1 og 2 i hhv. 2002 og 2006.

I afhandlingen fremgår det bl.a., at mange af PETs aktiviteter er reguleret af vage og elastiske bestemmelser i PET-loven, at der kun er ringe mulighed for løbende kontrol af PETs aktiviteter, og at der er store juridiske problemer med tjenestens samarbejde med udenlandske efterretningstjenester.

At fiske med det store net
Generelt ville det ifølge Emil Bock Greve være hensigtsmæssigt at dele PET op i to: en bred efterretningstjeneste og en snæver sikkerhedsvirksomhed. I en lang række lande varetages efterretnings- og sikkerhedsvirksomhed ikke af den samme myndighed, og det er der gode grunde til i følge Emil Bock Greve.

Sammenblandingen af en efterretnings- og sikkerhedstjeneste giver nemlig anledning til praktiske og principielle problemer, fordi hensynene til de to typer virksomhed ofte i konkrete tilfælde vil være modstående. Blandt andet indebærer ethvert sikkerhedstiltag en risiko for, at kilder til oplysninger forsvinder eller begrænses, hvorved mulighederne for at bedrive efterretningsvirksomhed indsnævres.

Sammenblandingen af sikkerhed og efterretning medfører også en risiko for magtmisbrug og for krænkelse af borgernes retssikkerhed. Blandt andet er det uklart, hvor tæt PET må gå en persons intimsfære – om en PET-agent f.eks. må blive kæreste med en overvåget, som det har været tilfældes i andre lande.

Tilsyn med PET uden reel effekt
Emil Bock Greve påpeger ligeledes, at der gennem de sidste 50 år ikke har været noget kontrolorgan, som har påpeget kritisable forhold i PET. Det tyder på, at kontrolorganerne ikke er konstrueret ordentligt eller har den fornødne magt til at kunne påpege kritisable forhold og aktiviteter. Han er spændt på at se, om det nyeste kontrolorgan med PET får bedre beføjelser end de tidligere, for der er flere eksempler på, at PET ikke altid opfører sig eksemplarisk.

Emil Bock Greve forsvarede sin ph.d.-afhandling på Aarhus Universitet den 24. januar 2014.

Kontakt
Ph.d. Emil Greve
Juridisk Institut
Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences
Mail: eg@jura.au.dk

Forskningsnyhed