Demokrati og individets grundlæggende rettigheder – står internationale menneskerettigheds-konventioner over danske love?

Danmark har forpligtet sig til at overholde den europæiske menneskerettighedskonvention, som forvaltes af menneskerettighedsdomstolen. Også grundloven beskytter menneskerettigheder, men menneskerettighedskonventionen går på en række områder videre, det vil sige, at menneskerettighedsdomstolen fortolker konventionen anderledes end de danske domstole fortolker grundlovens beskrivelser af det samme. Betyder det, at menneskerettighedskonventionen træder ind som grundlov, og at menneskerettighedsdomstolen skal have det afgørende ord?

20.11.2012 | Tine Bagger Christiansen

Det er en del af temaet for det nordiske seminar om internationale konventioner, som afholdes på Aarhus Universitet, Business and Social Sciences Mandag den 19. og tirsdag den 20. november 2012.

? Sat på spidsen er spørgsmålet, om den europæiske menneskerettighedskonvention skal eller bør ind fortolkes i den danske grundlov, således at menneskerettighedsdomstolen i vidt omfang får det afgørende ord, når de grundlovsmæssige grænser for Folketingets kompetence til at lovgive skal fastlægges, siger professor Michael Hansen Jensen fra Aarhus Universitet, Business and Social Sciences og som uddybende siger:

Forsigtighed møder aktivisme
Danske domstole har traditionelt anlagt en mere forsigtig linje, når de fortolker grundloven. Giver grundlovens ordlyd og intentionerne dermed ikke et klart svar, har danske domstole typisk ikke ville tilsidesætte Folketingets fortolkning af grundloven. En tilsvarende forsigtighed følges ikke af menneskerettighedsdomstolen, der i sin fortolkning af konventionen ofte følger en såkaldt dynamisk fortolkningsstil, hvor man forholder sig mere frit til konventionens ordlyd.  Resultatet er, at menneskerettighedsdomstolen ofte lægger noget mere ind i beskyttelsen efter konventionens bestemmelser end danske domstole efter tilsvarende grundlovsbestemmelser.

Eksempel
Et eksempel, der kan vise forskellen, er retten til foreningsfrihed. Retten er beskrevet i såvel menneskerettighedskonventionen som i grundloven. Men hvor danske domstole har fastholdt, at grundlovens bestemmelse om foreningsfrihed alene beskytter retten til at danne og indtræde i foreninger, har menneskerettighedsdomstolen fundet frem til, at menneskerettighedskonventionen også beskytter retten til at stå uden for en forening. Dette medførte et forbud mod eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet.  

Konsekvensen
Det har traditionelt været regeringens og Folketingets ansvar at sikre, at lovgivningen i Danmark lever op til vore internationale forpligtelser. Hvis menneskerettighedskonventionen bliver en del af grundloven, så lægger man i vidt omfang ansvaret over på domstolene, og så bliver det i sidste ende menneskerettighedsdomstolen, som får det afgørende ord.

Denne problemstilling har også tiltrukket sig opmærksomhed i de andre nordiske lande. På konferencen, der retter sig mod juridiske forskere og praktiserende jurister, vil man derfor udveksle erfaringer og synspunkter med henblik på gensidig berigelse. Temaet vil indgå i en diskussion om folkestyre og beskyttelse af det enkelte individs grundlæggende rettigheder.

Læs programmet

Relaterede nyheder

AU Professor skal være med til at sikre grundrettigheder i EU

Yderligere information


Professor Michael Hansen Jensen
Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences

Telefon87165936
E-mail: mhj@jura.au.dk 
Web

Videnudveksling, Offentligheden/ Pressen, Arrangement