AU-professor kortlægger rammerne for Europas erhvervsliv

20 førende selskabsretsforskere med AU-professor Paul Krüger Andersen i spidsen præsenterer torsdag i Wien en række samlede anbefalinger til selskabslovene i EU’s medlemslande. Flere lande har allerede implementeret dele af de nye anbefalinger, som forventes at styrke europæisk erhvervsliv.

09.09.2015 | Andreas G. Jensby

Med stærk inspiration fra USA, hvor staternes divergerende selskabsretsregler tidligere har skabt store problemer internt mellem staterne, præsenterer professor i selskabsret Paul Krüger Andersen fra Aarhus Universitet sammen med et internationalt forskerhold den første analyse og sammenligning af reglerne for selskaber i størstedelen af EU’s medlemslande. Det sker på en konference i Wien den 10. og 11. september.

Analysens resultat er en såkaldt modellov, The European Model Company Act (EMCA), som beskriver best practice inden for de gængse selskabsretlige områder som ledelse af virksomheder, generalforsamlinger, bestyrelser, aktionærer, årsrapportering, finansiering og kapitalforvaltning. EU-landene får dermed et yderst solidt grundlag, når de næste gang reviderer deres selskabslove.

De fælles anvisninger forventes at få stor indflydelse på både det mellemeuropæiske erhvervssamarbejde og på tiltrækningen af udenlandske virksomheder, som i dag oplever mange barrierer pga. de mange forskellige regler i de europæiske lande.

Utilstrækkelige regler kan medvirke til nye finansskandaler

Et eksempel: I flere lande, herunder Tyskland og Polen, har man begrænset aktionærernes mulighed for at stille spørgsmål på selskabernes generalforsamlinger. I en række lande er der nemlig tradition for, at aktionærerne ikke har så meget at skulle have sagt samt en frygt for, at aktionærerne i de store selskaber vil stille så mange spørgsmål, at det vil gøre generalforsamlingerne umulige at håndtere. Men efter forskernes opfattelse skader det åbenheden omkring virksomhedernes strategi og ledelse.

”I Norden har det aldrig givet problemer, at aktionærerne kan stille spørgsmål. Bør aktionærerne ikke kunne stille spørgsmål til f.eks. ledelsens aflønning, aktieoptioner osv., så man kan fange eventuelle uheldige incitamentsordninger, som var medvirkende til finanskrisen? Det anbefaler vi, at aktionærerne skal have ret til, og det kan tyskerne også sagtens se fornuften i. De er bare vant til nogle andre regler,” forklarer Paul Krüger Andersen.

Mens vi i Danmark og de ”gamle” EU-medlemslande har udviklet selskabslovgivningerne gennem mange år, mangler der en tilsvarende udvikling i mange af de nyere EU-lande som f.eks. Ungarn og de Baltiske lande. Derfor forventer Paul Krüger Andersen også, at modelloven til en start får det største gennemslag på de nyere EU-lande. Ungarn har f.eks. allerede implementeret modellovens anbefalinger til regulering af koncerner, og Litauen forventer også at lade sig kraftigt inspirere af modellovens anbefalinger.

Styrker EU’s internationale konkurrenceevne

Modsat EU-Kommissionens tidligere forsøg på harmonisering af de selskabsretlige regler i EU bliver den nye modellov ikke trukket ned over hovedet på nogen, men tjener som solid og uvildig videnskabelig inspiration for de enkelte medlemslande.

”Når EU-landene de kommende år reviderer deres regler for selskaber, er det jo helt oplagt at skele til denne omfattende komparative analyse af, hvordan alle andre lande gør det og hvilke fordele og ulemper, der er ved det. Så jeg forventer, at vi over tid vil opleve en større konvergens i EU-landenes selskabsretlige regler, hvilket vil medføre større international konkurrenceevne, fordi medlemslandene får mulighed for hurtigere og mindre bureaukratisk at tilpasse deres selskabslov til ændringer i erhvervs- og samfundsforholdene,” forklarer Paul Krüger Andersen.

Overraskende stor enighed om anbefalingerne

Selvom landenes selskabsretlige regler i dag er meget forskellige, har der ifølge Paul Krüger Andersen været overraskende stor enighed i forskergruppen om de best practice-anvisninger, som nu står i papiret.

”Inden vi påbegyndte arbejdet, var jeg sikker på, at vi skulle stemme om de fleste af vores anvisninger. Men det er ikke sket én eneste gang. Vores drøftelser er næsten altid endt med, at alle så fornuften i de ting, vi nu har beskrevet i modelloven,” fortæller Paul Krüger Andersen.

 

Yderligere information

Paul Krüger Andersen
Professor i selskabsret og formand for gruppen bag modelloven
Juridisk Institut, Aarhus Universitet
Mail: pka@law.au.dk
Telefon: 8716 4909
Mobil: 2633 3530 (send venligst sms først)

Erhverv og økonomi