Marina Bitsch Madsen forsvarer sin ph.d.-afhandling: Aktionæren som corporate governance-mekanisme: En kritisk analyse af regulering af aktivt ejerskab.
19.02.2018 |
Dato | fre 02 mar |
Tid | 13:00 — 15:30 |
Sted | Aarhus Universitet, bygning 1342, auditorium 455 |
Den seneste finansielle krise markerer på mange punkter et retningsskifte; dels i den europæiske selskabs- og kapitalmarkedsregulering, dels i corporate governance-debatten og reguleringen. Europa-Kommissionen har været meget ligefrem i sin kritik af de børsnoterede selskabers aktionærer, og har her anført, at de ikke altid har udfyldt deres rolle som ejere af virksomhederne korrekt.
Med det formål at bestemme, hvad finanskrisen har betydet for de børsnoterede selskabers aktionærers rolle i corporate governance og for reguleringen heraf, behandles i fem indbyrdes sammenhængende artikler aktionæren som corporate governance-mekanisme, og der foretages en kritisk analyse af reguleringen af aktivt ejerskab.
”Valg af regulering til at sikre mere aktive aktionærer – soft law ctr. hard law, hvad virker bedst?”
Efter forsvaret vil Juridisk Institut være vært for en reception i frokostlokale 317, bygning 1414.
Alle er velkomne.