International and Transnational
Tendencies in Law

Centerets profil

INTRAlaw er en paraply for en række tværdisciplinære forskningsprojekter på Juridisk Institut. Vores forskning tager udgangspunkt i den realitet, at det ikke på samme måde som tidligere er suveræne stater, der forestår dannelse, gennemførelse og håndhævelse af retlige normer. Dette sker i stigende grad også gennem aktiviteter i inter- og supranationale organisationer, transnationale selskaber og i samspil mellem offentlig- og privatretligt organiserede enheder på nationalt, regionalt og internationalt niveau.

I INTRAlaw ønsker vi at belyse den retlige regulering inden for forskellige retsområder og vil desuden undersøge, om der findes tendenser til dannelse af en eller flere ”globaliseringsnormer” – og i givet fald hvilket indhold disse har. De fire forskningsprojekter under INTRAlaw er:

Access to Justice

Access to Justice indbefatter en lang række forhold og fundamentale problemstillinger, som er betydningsfulde – ikke kun for advokater, dommere og andre jurister, men også for samfundet mere generelt og for alle borgere – såvel individer som grupper, organisationer, virksomheder mv.

Emnet har fået stor opmærksomhed internationalt de senere år. I den internationale litteratur er der især fokus på emner som fri proces, retshjælp, alternativ konfliktløsning, udsatte grupper mv. Men det påpeges samtidig, at der er brug for multidisciplinær og tværvidenskabelig forskning på området.

Hertil er nye former for brobygning mellem praktik og akademisk analyse påkrævet.

Det gælder ikke mindst i arbejdet med relevante operationaliseringer af Access to Justice i internationale og transnationale sammenhænge, hvor nationalstaterne bl.a. er forpligtet til at sikre Access to Justice ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 og ligeledes i EU’s Charter om grundlæggende rettigheder  artikel 47.

INTRAlaws Access to Justice-gruppe arbejder således med en bredere forståelse og med at bidrage til konceptuel udvikling af de to kernebegreber: Access og Justice.

Afsættet herfor er, at borgerne dels skal sikres adgang til viden om deres retsstilling, dels sikres mulig­hed for at gennemføre denne – om nødvendigt gennem en retssag, klageinstanser eller andre fora for konfliktløsning.

INTRAlaws Access to Justice-gruppe deltager aktivt i et bredt sammensat europæisk netværk. Se nærmere her:  Access to Justice Network.

Ansvarlig for INTRAlaws Access to Justice-gruppe: 

Globaliseret erhvervsliv

Baggrund

Erhvervsretlig regulering har tidligere i meget vidt omfang bestået i, at det er blevet overladt til parterne selv i deres aftaler at fastlægge spillereglerne for deres samarbejde inden for rammer, som hver nationalstat fandt passende.

Men med en betydeligt øget international samhandel er der dog opstået behov for mere ensartet og transnational regulering af de regler, der omgærder samhandlen, så kontraktparterne skal anvende færrest mulige ressourcer på at forholde sig til det retlige grundlag for levering af deres ydelser til kontraktparter i andre lande.

Sådan regulering kan ikke gennemføres af nationalstaterne alene, men fordrer internationalt samarbejde. Erhvervslivets ønsker om regelharmonisering er forsøgt imødekommet bl.a. ved vedtagelse og implementering af forskellige konventioner med United Nations Convention on Contracts for the International Sales of Goods (CISG) som den mest udbredte. Herudover ved udarbejdelse af såkaldte almindelige principper, der sammenfatter de overordnede spilleregler for den internationale kontraktret.

Formål og metode

Dette delprojekt vil forsøge at belyse, om og i givet fald i hvilket omfang og hvordan transnationalt anerkendte principper indtil nu har sat sig spor i dansk lovgivning, retspraksis, retslitteratur og i danske virksomheders faktiske anvendelse af principperne i deres danske og internationale kontrakter.

I den forbindelse vil den retlige effekt af internationaliseringen i relation til gældende retsteorier, og den retlige metode, herunder især kontraktsfortolkningen, blive analyseret.

Ansvarlig

 

 

Transnationale menneskerettighedsforpligtelser

Baggrund

I takt med stigende udøvelse af statslige aktiviteter uden for staternes eget territorium opstår der komplekse spørgsmål om betydningen af de menneskeretlige regler for denne form for myndighedsadfærd.

Kompleksiteten forøges, når ekstraterritoriale myndighedsopgaver formelt eller reelt bliver delegeret til andre stater, til internationale organisationer eller til ikke-statslige aktører.

I hvilket omfang finder staternes menneskeretlige forpligtelser transnational anvendelse? Hvordan kan disse regler håndhæves uden for statens territorium, henset til de retlige såvel som faktiske udfordringer i forhold til de traditionelle kontrolmekanismer? På hvilket grundlag kan og skal statslige forpligtelser udstrækkes til private aktører i transnational sammenhæng?

Formål

Retlig uklarhed om ovenstående spørgsmål har navnlig fået aktuel betydning i forbindelse med ekstraterritorial myndighedsudøvelse under væbnet konflikt og i problematikker omkring terror- og piratbekæmpelse samt migrationskontrol. Formålet med INTRAlaw's forskning er at søge grundlaget for og sammenhængen mellem svar på disse spørgsmål.

Spørgsmålene rejser samtidig den mere overordnede problemstilling, hvordan sådanne ekstraterritoriale aktiviteter modsvarer traditionelle retlige forestillinger om, at staterne udøver jurisdiktion på eget territorium og kun dér. Udfordrer de transnationale tendenser selve forankringen af internationale forpligtelser i den statslige suverænitet?

Fokuseres der på de aktører, der påvirker rettens indhold og udformning, opstår en særlig problemstilling med hensyn til, hvorvidt den enkelte stat kan holdes ansvarlig for private virksomheders handlinger eller undladelser som led i ekstraterritoriale aktiviteter. Dette er nært knyttet til spørgsmålet om disse ikke-statslige aktørers eget ansvar i relation til internationale menneskerettighedsstandarder, samt til udbredelsen af nye reguleringsformer under kategorien ’corporate social responsibility’.

Ansvarlig

Governance af udvinding og shipping i Arktis

Baggrund

Retsudviklingen i den danske del af Arktis er præget af et kompliceret samspil mellem reguleringsniveauer (internationalt, regionalt, nationalt og lokalt) og påvirkninger fra alternative transnationale reguleringsregimer og –forudsætninger.

Udviklingen er bl.a. et resultat af globale klimaændringer, nye erhvervsmuligheder, de oprindelige folks  rettigheder og traditioner  samt behovet for at beskytte det sårbare miljø. Udviklingen er en udfordring for retsvidenskaben. Arktis vurderes at være et rigtig godt laboratorium til illustration af globaliseringens generelle betydning for retsudviklingen

Læs pressemeddelelsen: Grønland og Arktis står i et juridisk minefelt

Formål

INTRAlaw-gruppen vil beskrive og analysere de samspil, der er tale om mellem forskellige reguleringsformer: offentligretlige, privatretlige og kombinationsformer. Der vil blive fokuseret på forskellige reguleringsniveauer og på den transnational regulering, som påvirker den offentlige sektor (regelformulering m.v.), den private sektor (kontrakt-formulering m.v.), offentlig-privatpartnerskab og stamme-stat-partnerskab.

Gruppen vil endvidere se på de nye reguleringsformer, herunder på den betydning som globale erhvervsreguleringstraditioner har for formuleringen af kontrakter om investering i, udnyttelse af samt handel med olie-, gas og råstoffer.

Der er fokus på den lokale, nationale, regionale og globale retsudvikling:

  • Lokalt er tale om en interesse for at sikre de oprindelige folks traditioner og deres rettigheder, herunder deres fælles rettigheder til de naturlige ressourcer samt deres samhørighed med naturen.
  • På det nationale niveau indgår anvendelse af nye selvstyreformer i et kompliceret samspil med det nationale retssystem – herunder ved afgrænsning af kompetencerne til at optræde som retssubjekt i regionale og internationale regimer.
  • På det regionale niveau er der dels fokus bl.a. på den status, som Arktisk Råd er ved at opnå i et international retssystem, der fokuserer på staternes suveræne rettigheder, dels på EU’s stadig stærkere position i internationale regimer og interesse for udviklingen i Arktis.
  • På det globale niveau er fokus rettet mod de mange regulerings og selv-reguleringstiltag, der  er tale om – herunder den centrale rolle som multinationale selskaber spiller i udvikling af kontraktbetingelser på et bæredygtigt grundlag.

Ansvarlig

Kommende arrangementer

Tidligere arrangementer

tor 26 maj
11:45-17:00 | Aarhus University, Department of Law, building 1410, room 247
Governance of Arctic marine areas with focus on Denmark and Greenland
At this workshop arranged by INTRAlaw research group and Arctic Research Centre, experts and researchers from all of Denmark will outline the different legal og regulative challenges and problems in the Arctic marine areas around Denmark and Greenland.
tir 12 jan
19:00-17:00 | Aarhus University, Department of Law
Basic course: Transnational Law – Theories and Research Methods
While the distinction between national and international law, based on the Westphalian model, represents the basic model to understand and explain current legal orders, the idea of transnational law has been emerging for decades now. We all have a certain understanding of the term. But what is it really? How well does it fit within our current legal systems? Or is it a new legal system altogether? And how do we conduct research in transnational topics and law, or use it to explain the development of our legal orders?
fre 13 nov
09:00-17:00 | Konferencecentret, Aarhus University, Fredrik Nielsens Vej 4, building 1421, 8000 Aarhus C
Security and governance in the global Arctic: Nordic and international perspectives - day 2
The purpose of the conference is to provide a forum for policy-makers and academics to deliberate on how the security, resilience and sustainability of the globalized Arctic region and its peoples may be enhanced and what instruments of governance may most suitably contribute to that.

Viser resultater 13 til 15 ud af 21

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 Næste