Om vores forskning

 

Forskningen på Center for Ret & Digitalisering bliver løbende udviklet, så vi kan være med til at forme den digitale udvikling og sikre, at den sker til fordel for borger og samfund. Den digitale og teknologiske udvikling har ændret kravene til juraen, og den måde jurister arbejder på, og nye teknologier bringer fundamentale juridiske og etiske problemstillinger i spil. Samtidig skaber digitaliseringen ny forskning og udfordrer den eksisterende.  

Centeret har p.t. følgende forskningsprojekter:

 

Digital Disruption in the Legal Services Industry

René er professor i privatret og erhvervsret ved Juridisk Institut med speciale i selskabsret, køberet og forbrugerret.

Han har bl.a. forsket i internationale kommercielle løsørekøb, særligt om mangler, og i retskilders fortolkning og udfyldning af uniforme regler (CISG, FN's konvention om internationale løsørekøb).

René er initiativtager til et samarbejde med Institut for Forretningsudvikling og Teknologi (Aarhus Universitet i Herning). 

René Franz Henschel

Professor
M
H 1410, 337
P +4587164916

Digital Health

Kalpana Tyagi er postdoc på forskningscentret CREDI.

Hun har en LLB-grad i jura fra Faculty of Law fra University of Delhi (2008) og en LLM-grad (2009).

I 2012 tog hun en European Master in Law & Economics fra universiteterne i Bologna, Gent og Hamburg og startede umiddelbart efter som Ph.d.-stipendiat på Max Planck Institute for Innovation and Competition i München.

Hun forsvarede i november 2018 sin ph.d.-afhandling med titlen: ’Promoting ”Competition in Innovation” through Effective Merger Control in the ICT Sector – A Comparative and Interdisciplinary Study’.

Kalpana arbejder med konkurrence og innovation, konvergens i telekommunikationssektoren og bæredygtig udvikling. Hendes forskning søger at vise, hvorledes informationskommunikationsteknologi kan bidrage til bæredygtig udvikling.

Offentlig forvaltning og persondataret

Thea arbejder med persondataret med særligt henblik på den offentlige forvaltning.    

Smart contracts og blockchain teknologi

Peter Istrup arbejder med smart contracts og blockchain teknologi med særligt fokus på samspillet med danske obligationsretlige regler.

Autonome køretøjer

Carsten Willemoes Jørgensen, lektor og ph.d. inden for skatteret og erhvervsregulering, forsker og underviser i toldret, EU-ret og transportret.

Carsten arbejder på et projekt vedrørende juraens udfordringer i forbindelse med autonome transportmidler. Autonome transportmidler styres af algoritmer, altså en form for kunstig intelligens, der overtager dele af eller hele den beslutningskompetence føreren normalt besidder i forbindelse med transporten. At algoritmer træffer beslutninger i stedet for mennesker, rejser en række juridiske spørgsmål, ikke mindst i forhold til placering af et eventuelt ansvar for skader. Projektet vil resultere i en eller flere artikler.

e-handel

Susanne Karstoft, professor i formueret. Forsker og underviser i aftaleret, køberet, forbrugerret og IT- og internetret.

Susanne forsker navnlig i e-handelsret, herunder forbrugeraftaleloven. Hun beskæftiger sig med implementeringen af det 2. betalingstjenestedirektiv i dansk ret ved betalingsloven.

Susanne Karstoft

Professor
M
H 1410, 335
P +4587165653

Digitale modeller inden for entrepriseret

Torsten Iversen, professor i obligationsret, forsker og underviser bl.a. i obligationsret, herunder aftaleret og entrepriseret.

Torsten arbejder på en videnskabelig beskrivelse og analyse af de retlige implikationer, der knytter sig til anvendelsen af digitale modeller inden for entrepriseforhold. Resultatet skal indgå i bogen "Entrepriseretten", 2. udg. (2018) og muligvis tillige publiceres i artikelform.

Torsten Iversen

Professor
M
H 1410, 336
P +4587165656

Digitaliseringens betydning for rekursbehandlingen på miljøområdet

Ellen Margrethe Basse er professor i miljøret.

Ud over sin forskning og undervisning i miljøret, har hun ansvaret for diverse ph.d.-kurser, som afholdes af  Dansk Juridisk Forskeruddannelsesprogram JurForsk - i 2018 f.eks. kurset "Proactive and Responsible Legal Approaches to Digitalisation – Legal Challenges and Theories”.

Ellen Margrethe arbejder med digitaliseringens betydning inden for miljøområdet. Hun vil i CREDI arbejde med projektet ”Digitaliseringens betydning for rekursbehandlingen på miljøområdet”. Projektet vil bl.a. resultere i en artikel samt indgå i et bogprojekt.

Ellen Margrethe Basse

Professor
M
H 1411, 158
P +4587165425
P +4523261829

Digital teknologi og arbejdsret

Natalie Videbæk Munkholm, lektor i retsvidenskab med særligt fokus på arbejdsret, forsker og underviser bl.a. i kollektiv arbejdsret, ansættelsesret og EU-arbejdsret. Natalie vil fokusere på to områder af arbejdsretten, hvor arbejdsrettens kendte begreber og forudsætninger udfordres: Dels ved at øget digitalisering betyder, at arbejdstagere og arbejdsgivere i langt højere grad kan være placeret i forskellige lande og retssystemer. Dels ved at øget brug af digital teknologi giver nye muligheder for at indsamle viden om de ansatte. Der kan være tale om overvågning både i og uden for tjenesten i form af fx logning, overvågning gennem billede og lyd, kontrol af e-mails og sms, medarbejdernes færden i det digitale rum, mv. Arbejdet vil bl.a. resultere i en artikel på engelsk og en på dansk. 

Platformsarbejde i dansk arbejdsret

Asger blev cand.jur. i sommeren 2017, og hans projekt løber fra 2017 til 2020, under vejledning af Natalie Videbæk Munkholm og Mette Neville. 

Projektet, der er artikelbaseret, undersøger de arbejdsretlige perspektiver af forekomsten af platformsarbejde i Danmark. Projektet definerer platformsarbejde, som arbejdskraft udbudt via en digital platform, og det gennemgående tema er, hvorvidt denne type arbejdskontrakter hører til i arbejdsretten eller i den almindelige obligationsret, samt de juridiske konsekvenser heraf.

Asger Lund-Sørensen

Ph.d.-studerende
M
H 1415, 205
P +4587166305

Digitalisering og retlig beskyttelse af økosystemer

Lærkes ph.d.-projekt undersøger den retlige beskyttelse af økosystemer i relation til jordbrug med fokus på socio-økologisk resiliens i landbruget. Big data spiller en afgørende rolle i at designe en regulering, der er effektiv til at beskytte natur og miljø og skabe resiliens i landbrugssystemer; herunder er det væsentligt, at reguleringen tilpasses ny viden, der skabes ud fra miljødata. I regulering af landbruget er digitalisering allerede virkeligheden. Husdyrproduktion skal godkendes via et digitalt beslutningsstøttesystem, der er baseret på digitale kort over Danmarks areal. Reguleringen af kvælstof og fosfor er baseret på et fundament af konstitutive digitale kort, der bl.a. afgrænser fosforfølsomme søer, nitratfølsomme Natura 2000-områder mv. Målrettet kvælstof regulering er f.eks. baseret på et kort, der afgrænser 3.000 ID 15-områder med henblik på at målrette indsatserne til det enkelte områdes sårbarhed.

I landbrugserhvervet vinder digitaliseringen frem i form af intelligente droner og traktorer, der kortlægger markerne, herunder indsamler data om ukrudt, skadedyr og svampesygdomme mv. Det muliggør udvikling af præcisionslandbrug, hvor der kan spares gødning og pesticider ved at sætte ind præcis der, hvor behovene opstår. Digitalisering af landbruget anses som en positiv udvikling med mange muligheder, men der er samtidig behov for fokus på de retlige problemstillinger der opstår, herunder f.eks. ejerskab til data og databeskyttelse.

Digitalisering har i høj grad betydning for, om den retlige beskyttelse af økosystemer understøtter resiliens i landbrugets socio-økologiske system. Digital overvågning og indsamling af data er afgørende for at skabe viden, således at reguleringen er baseret på den bedst tilgængelige viden med henblik på at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau. Digitalisering af reglernes grundlag og udmøntning, herunder konstitutive digitale kort, kræver fokus på de forvaltningsretlige grundsætninger og beskyttelse af borgere og virksomheders retssikkerhed.

Lærke Assenbjerg

Ph.d.-studerende
M
H 1411, 157
P +4520408298

Digitalisering og behovet for retshjælp

Bettina Lemann Kristiansen er professor i retssociologi. Et primært fokusområde for hendes forskning er "access to justice" og retshjælp.

Bettina arbejder i øjeblikket på en survey undersøgelse af retshjælp og digitalisering, herunder særligt den omfattende digitalisering i den offentlige forvaltning og dennes betydning for den enkelte borger og behovet for retshjælp. Projektet skal munde ud i publikationer på grundlag af den empiriske undersøgelse.