Om vores forskning

TVÆRFAGLIG, DIALOGSKABENDE, INKLUDERENDE

Udviklingen

Inden for offentlig ret er den traditionelle papirbaserede forvaltning afløst af digital forvaltning fx gennem e-Boks og NemID. Man taler om digitaliseringsklar lovgivning, herunder hvorvidt forvaltningsafgørelser skal kunne automatiseres. Dette rejser bl.a. spørgsmål om lovgrundlaget for digital forvaltning, og hvordan IT-systemer skal indrettes, så de understøtter lovlig forvaltning.

Inden for privatretten er der bl.a. fokus på Blockchain, smartkontrakter og kunstig intelligens, hvor man bl.a. arbejder for at kunne digitalisere og automatisere udarbejdelse og håndtering af kontrakter. Dette rejser bl.a. spørgsmålet, om robotter kan erstatte visse former for juridisk rådgivning, eksempelvis gennemgang af kontrakter. Dette rejser yderligere spørgsmålet om, hvorvidt forretningsmodellerne i eksempelvis advokatbranchen er under forandring, eller ligefrem disruptes som følge af digitaliseringen.

Utallige områder påvirkes af digitaliseringen med konsekvenser for borgernes retsstilling fx:

  • Strafferet og digitalisering (herunder Cybercrime og digital straffeproces)
  • Sundhedsret og digitalisering (eksempelvis elektroniske patientjournaler og digitale hjælpemidler)
  • Skatteret og kryptovalutaer (eksempelvis beskatning af bitcoin)
  • Finansierings- og bankret (eksempelvis Initial Coin Offerings (ICO) og finansiel regulering)
  • Færdselsret, erstatningsret, forsikringsret mv. i relation til selvkørende køretøjer
  • Arbejdsret, eksempelvis i relation til grænseoverskridende digitale job-platforme

Konsekvenser for retten

Denne hastige udvikling betyder, at der er stigende efterspørgsel efter analyser samt efterfølgende formidling af opnået viden om de meget uklare og komplicerede retlige rammer for udvikling, ibrugtagning og afvikling af teknologiske løsninger.

Der er samtidig et øget behov for kandidater fra de juridiske uddannelser, der har indblik i de teknologiske løsninger, indsigt i de retlige aspekter af digitalisering og kan håndtere de langt mere tværfaglige opgaver, jurister skal løfte i forbindelse med overgangen til det digitale samfund. Her er det nødvendigt med både teknologisk indsigt og tværfaglig forståelse for den nye virkelighed, retten skal finde anvendelse inden for. Hertil kommer kravet om indsigt i udarbejdelse af digitaliseringsklar lovgivning. Dette er et arbejde, der kræver forståelse for både grundlæggende retlige principper og den (nye) virkelighed, disse principper skal fungere i. Behovet er accelereret de senere år og findes både i den offentlige og i den private sektor.

CREDI's arbejde

På denne baggrund er det CREDI's ambition at skabe et konstruktivt tværfagligt miljø, der kan samle de nuværende spredte indsatser både inden og uden for universitetsverdenen; der skal således etableres dynamiske samarbejder med andre forskningsmiljøer og det omkringliggende samfund, både offentlige myndigheder og erhvervslivet, m.fl. Hertil kommer relevante internationale samarbejder, i første række med universiteter i de nordiske lande.

De første forskningsaktiviteter er i gang, og CREDI forbereder en række ansøgninger med henblik på afdækning af praksis omkring prøvelse af digitale forvaltningsafgørelser, om digitaliseringsklar lovgivning og retssikkerhed og om anvendelse af kunstig intelligens til sagsbehandling og vejledning af borgerne.