Juraprofessorer: Grundloven er bemærkelsesværdigt velfungerende

Det er Grundlovens unikke kombination af fleksibilitet og stabilitet, som er årsag til, at alle forsøg på ændringer siden 1953 er bortfaldet. Det mener forfatterne til den nye Grundlovskommentar, som udkommer på 100-årsdagen for den vigtige 1915-grundlov, der bl.a. gav kvinderne stemmeret.

04.06.2015 | Andreas G. Jensby

Fredag den 5. juni er det 100 år siden, at 1915-Grundloven blev vedtaget, hvorved bl.a. kvinderne fik stemmeret. I den anledning udgiver Djøf Forlag en ny Grundlovskommentar - en små 600 siders moppedreng, som sætter Grundloven i et nutidigt 2015-perspektiv. Bogen er skrevet af de tre juraprofessorer fra Aarhus Universitet, Michael Hansen Jensen, Jørgen Albæk Jensen og Jens Peter Christensen, som nu er dommer i Højesteret.

De tre forfattere er efter godt halvandet års arbejde med den nye Grundlovskommentar imponerede over, at lovens 89 paragraffer fortsat kan løse sager om alt fra karikaturtegninger og Irak-krig til bankunion og indgreb i ejendomsretten.

”Lovgiverne i 1953 har været utrolig forudseende og skabt en Grundlov, der som samlet ”pakke” er både stabil og fleksibel og som har fungeret ganske godt under skiftende politiske forhold. Uanset om det har været mindretalsregeringer, højre- eller venstreregeringer, har Grundloven været bemærkelsesværdigt velfungerende,” siger professor Michael Hansen Jensen.

Ingen ændringer siden 1953
Selv om skiftende regeringer og oppositioner gennem tiden har raslet med sablen for at ændre loven, og mange meningsdannere har talt for at revidere den sprogligt og indsætte nye paragraffer, er alle forsøg på ændringer faldet til jorden. Også selvom lovteksten for eksempel slet ikke indeholder ordet demokrati, men til gengæld beskriver ”Kongens” beføjelser.

”Grundlovens principper og værdier er i høj grad dem, Danmark hviler på den dag i dag. Det, at loven ikke er ændret siden 1953, er jo udtryk for den brede opbakning blandt politikere og andre. Det betyder ikke, at der ikke er diskussioner om både paragraffer og fortolkningen af loven. Der, hvor folk typisk er uenige, prøver vi i Grundlovskommentaren at afklare gældende praksis,” forklarer professor Jørgen Albæk Jensen.

Er Grundloven for svær at ændre?
Når tiderne skifter, gør brugen af loven det også. Og ifølge forfatterne diskuteres det da også løbende, om man, hvis vi engang igen ændrer Grundloven, skal gøre det nemmere at ændre den. På linje med bl.a. Sverige og Norge, som jævnligt reviderer deres Grundlove.

”Den danske Grundlov er sammen med den amerikanske forfatning nok den, som er sværest at ændre. Blandt andet kræver en grundlovsændring, at et flertal af vælgerne bakker op ved en folkeafstemning og at flertallet udgør mindst 40 % af vælgerkorpset. Men i 2009 ændrede vi jo tronfølgeloven efter samme procedure, som man ville gøre ved en Grundlovsændring, så jeg mener ikke, at det er praktisk umuligt at ændre Grundloven. Men det kræver, at politikere og vælgere bredt vurderer, at der er en god grund til at ændre,” siger Michael Hansen Jensen.

En Grundlovskommentar har til formål at sætte loven i et nutidigt perspektiv og diskutere samfundsudviklingen i relation til lovens bestemmelser. Den seneste Grundlovskommentar udkom i 2006.

 

Yderligere information

Professor Michael Hansen Jensen
Juridisk Institut, Aarhus Universitet
Tlf.: 87165936
Mail: mhj@law.au.dk

Professor Jørgen Albæk Jensen
Juridisk Institut, Aarhus Universitet
Tlf.: 87165716
Mail: jaj@law.au.dk

Samfund og politik