Jan Pedersen tildelt ærespris

Jan Pedersen
Jan Pedersen

Professor, dr. jur. Jan Pedersen er tildelt Skatteministerens Ærespris som anerkendelse af, at han har bidraget særligt til at kvalificere debatten på skatteområdet.

Prisen blev overrakt af skatteminister Karsten Lauritzen under afholdelsen af konferencen: ”Skattepolitisk døgn 2018 - Fremtidens skattesystem” den 11.-12. oktober 2018. I konferencen deltog en indbudt kreds af politikere, skatterådgivere, ledere hos skattemyndigheder, og skattespecialister fra læreanstalter, erhvervslivet m.v., der drøftede udfordringerne til fremtidens skattesystem.