Hvor går grænsen? Stor uklarhed om magtanvendelse over for børn

Quiz: To lærere fastholder og sætter tape for munden af en ophidset dreng i skolen for at få ham til at falde til ro. Et andet sted tager en far sin ADHD-dreng i armen for at få ham med ud fra svømmehallen, som er ved at lukke. Hvem gør ifølge retssystemet noget ulovligt? Svaret vil formentlig overraske.

03.05.2016 | Andreas G. Jensby

Uanset om man anvender magt over for børn for at opdrage dem, udvise omsorg eller afstraffe dem for deres opførsel, hersker der mange steder stor usikkerhed om, hvilke regler der gælder. Det gælder både for forældre, lærere, plejeforældre og anbringelsessteder, der i forskellige situationer anvender magt over for børn.

At reglerne kan misforstås eller i visse tilfælde bruges forkert, illustreres af en række sager, som de danske domstole har behandlet de senere år og som forskerne i børneret og strafferet, Caroline Adolphsen og Nicolaj Sivan Holst fra Juridisk Institut på Aarhus BSS - Aarhus Universitet, har analyseret på tværs af retsområder.

Far straffet for at få ADHD-søn ud af svømmehal
I den såkaldte ”Svømmehalsdom” fra 2014 idømmes en far betinget fængsel for at tage hårdt fat i armen på sin modvillige søn, som ikke vil ud i bad og ud af en svømmehal, som er ved at lukke. Drengen, som har en ADHD-diagnose, får mærker på armen, måske fordi han prøver at vriste sig fri. Kort forinden har også en svømmetræner haft fat i drengen for at få ham op af bassinet. Moderen anmelder faderen for episoden, og Østre Landsret kender faderen skyldig for vold mod sin egen søn.

I en anden sag, ”Tape-dommen” fra 2004, fastholder to lærere på en skole i fællesskab en stærkt ophidset dreng med autisme og sætter tape for munden af ham for at få ham til at falde til ro. Sagen anmeldes, men de to lærere frifindes i både byret og landsret, fordi de i situationen ikke havde til hensigt at gøre vold mod drengen men alene hjælpe ham med at falde til ro. At de to lærere ikke selv var ophidsede, men havde fuld kontrol i situationen, talte i retten som en formildende omstændighed.

Forskere: grænserne er flydende
Mens forældre for at opdrage og beskytte deres børn har ret til at anvende magt, så længe der ikke er tale om f.eks. vold og misbrug, skal offentlige myndigheds- og omsorgspersoner have hjemmel i loven for at gøre det samme. De ovenstående eksempler viser imidlertid, at der i begge tilfælde kan opstå problemer, når sagerne anmeldes og ender i retssystemet.

”Svømmehalsdommen er et skræmmende eksempel, som aldrig burde være endt i det strafferetlige system, fordi man altid bør vurdere, hvad alternativet er til at anvende magt. Og faderens alternativ til at anvende magt for at få sin søn med ud af svømmehallen er jo, at han lader sønnen blive alene tilbage i en svømmehal, som lukker. Så reelt har han ikke haft noget alternativ, men dommen kan jo få vidtrækkende konsekvenser for faderen,” vurderer Caroline Adolphsen og Nicolaj Sivan Holst og tilføjer:

”Sagen blev underligt nok ikke diskuteret eller problematiseret i offentligheden, da dommen faldt. Men det er i høj grad en diskussion, vi bør have. For i tilsvarende sager fremadrettet er byretten forpligtet til at følge, hvad landsretten har dømt, så det kan give flere lignende domme.”

Afstraffelse, beskyttelse eller opdragelse
De to forskere redegør i deres forskningsartikler for, at den gældende ret omkring magtanvendelse sondrer mellem tre forskellige grunde til magtanvendelse: 1) afstraffelse, som siden revselsesrettens afskaffelse i 1997 har været ulovlig og kan få socialretlige og i yderske instans strafferetlige konsekvenser, 2) beskyttelse, hvor man f.eks. med magt forhindrer barnet i at lege med en kniv, løbe ud på vejen, kravle højt op i et træ, eller anvender magt til at få barnet i en flyverdragt for at beskytte mod kulden. Misser forældrene deres ansvar i disse tilfælde, kan der være tale om omsorgssvigt, og 3) opdragelse, hvor hensigten er at regulere barnets adfærd for f.eks. at få barnet til at sidde pænt ved bordet. Det er typisk i opdragelsessituationer, at der kan opstå tvivlsspørgsmål, om forældrene er gået over stregen og at sager derfor anmeldes.

Der er dog, ifølge forskerne, for det meste ikke den store tvivl, om forældrene overtræder loven eller ej. Og ofte er det et socialretligt spørgsmål og ikke et strafferetligt. Men når sådanne sager bliver til en straffesag, illustrerer svømmehalsdommen, at det kan gå skævt. En løsning kunne ifølge forskerne være, at sagerne vurderes ud fra flere perspektiver:

”For at vurdere lovligheden af f.eks. forældres magtanvendelse bør man fremadrettet altid se på sagens baggrund, sammenhæng og kontekst og ikke mindst vurdere det ud fra mere end ét fagjuridisk perspektiv. Ellers vil vi formentlig komme til at se flere, triste sager á la svømmehalssagen, hvor dommen virker ude af proportioner,” vurderer Nicolaj Sivan Holst og Caroline Adolphsen.

Svært for myndigheder at vide, hvornår de skal gribe ind
Særligt for offentlige myndigheder, f.eks. anbringelsessteder, kan uklarhederne have store konsekvenser. Også her kommer forskerne med et bud på en løsning:

”Enten skal det være helt ulovligt at anvende magt over for børn, eller også skal man sige, at den praktiske virkelig gør det nødvendigt en gang i mellem at anvende magt. Her anbefaler vi så enten en slags fuldmagt i loven til at anvende magt i fornødent omfang, eller at man detailregulerer ned til mindste detalje.”

”For hvis domstole og strafferetseksperter er usikre, hvordan skal f.eks. en kommunal sagsbehandler så kunne vurdere henvendelser om magtanvendelse i sager om børn? Det kan være svært at vide, hvornår man skal gribe ind”, påpeger Nicolaj Sivan Holst og Caroline Adolphsen.

 

 

Yderligere information

Caroline Adolphsen 
Forsker i børneret og formand for UNCRC Policy Center - "Hope For Children”
Juridisk Institut, Aarhus BSS – Aarhus Universitet
Mail: ca@law.au.dk 
Tlf.: 8716 5479

Nicolai Sivan Holst
Forsker i strafferet og medlem af UNCRC Policy Center - "Hope For Children”
Juridisk Institut, Aarhus BSS – Aarhus Universitet
Mail: nh@law.au.dk
Tlf.: 8716 5931

 

Forskningsartiklerne ”Forældres magtanvendelse over for børn” og ” Magtanvendelse i danske skoler og dagtilbud”  er publiceret i hhv. Ugeskrift for Retsvæsen og Nordisk Socialrättslig Tidskrift, og bl.a. Socialstyrelsen bruger artiklerne i deres undervisning ude i kommunerne.

Forskningsnyhed