Ekstern jura-lektor hovedtaler ved international konkurrence

I juli måned har ekstern lektor Mikkel Gudsøe fra Juridisk Institut været hovedtaler ved den master class, der kickstarter den internationale konkurrence ”International Negotiation Competition (INC)”. En konkurrence, der skal styrke fremtidens jurister i forhandlinger.

13.08.2012 | Mia Balle Laursen

Juridisk Institut ved Aarhus Universitet har været godt repræsenteret ved den internationale forhandlingskonkurrence INC med en hovedtaler og et hold studerende. Til konkurrencen, som forgik i Belfast fra den 3.-7. juli 2012, har studerende fra 16 nationer afprøvet deres forhandlingsteknik i kampen om at vinde konkurrencen.

Til at forberede de studerende på de udfordringer, de ville blive præsenteret for i konkurrencen, har Mikkel Gudsøe, ekstern lektor ved Juridisk Institut, afholdt master classen “Body language, Verbal leaks & Clues of deception in legal negotiation”.

- Jeg synes, det er en stor cadeau til Juridisk Institut, at vi er blevet betroet det hverv det er, at afholde master classes, siger Micheal Steinicke, Institutleder ved Juridisk Institut.

Roser til Juridisk Institut
Mikkel Gudsøe’s præstation har høstet stor tilfredshed hos bl.a. Larry L. Teply, der er professor og medlem af komiteen, som udvælger hovedtaleren til master classen:

- The Master Class is always taught by an expert in the field. This year, we were indeed honored to have Mikkel Gudsøe to present the class. Mikkel Gudsøe’s presentation turned out, indeed, to be an excellent way to lead off the competition events, siger Larry L. Teply.

Foruden tilfredsheden fra komiteen har der også været rosende ord til Mikkel Gudsøe’s master class fra bl.a. det Canadiske hold, der kom på 3. pladsen i konkurrencen.

- Mikkel Gudsoe's presentation on body language and non-verbal communication was as insightful and well-researched as it was entertaining.  It set the stage perfectly for this international event, where teams faced the challenges of negotiating across many differences of culture and convention. Mikkel was engaging - and encouraging - and he left the audience with ideas that could be put to work right away, siger Michaela Keet, lektor og coach for holdet.

AU-jurastuderende også repræsenteret
Udover sin rolle som hovedtaler har Mikkel Gudsøe også fungeret som vejleder for det hold jurastuderende, som Juridisk Institut har sendt afsted. Holdet bestod af Thea Ballegaard Laursen og Tobias Weibel. Det danske hold kæmpede mod Singapore, Nordirland og New Zealand.

De to danske studerende endte desværre uden for top 6, som er de eneste pladser, der tildeles. Selvom det ikke blev til en plads i top 6 har INC, ifølge Tobias Weibel, været en stor og lærerig oplevelse:

- Selve konkurrencen var en spændende udfordring og vi var oppe imod en række skarpe, velforberedte og fagligt dygtige modstandere. Jeg er slet ikke i tvivl om, at de erfaringer jeg har gjort under INC 12 vil være til stor gavn i mit fremtidige virke som jurist.

FAKTA

  • Årets INC blev afholdt på Queen’s University i Belfast i Nordirland. Singapore vandt årets konkurrencen foran USA, Canada, Puerto Rico, Nordirland og Irland. Det danske hold mødte Singapore i den indledende runde og her var de danske studerende bedst.
  • INC blev afholdt for første gang i 1998. Juridisk Institut ved Aarhus Universitet har været repræsenteret med et hold studerende i 2008, 2010 og i 2012.  Formålet med INC for de jurastuderende er bl.a., at fremme interessen for forhandling samt forbedre de studerendes forhandlingsevner
  • Det er ikke første gang Juridisk Institut har været repræsenteret med hovedtaler ved INC. I 2009 og 2010 afholdte Mikkel Gudsøe ligeledes master classen. Det er dog første gang at en repræsentant for Juridisk Institut har afholdt den fulde master class på to timer.
  • Mikkel Gudsøe er ekstern lektor i faget Juridisk Forhandling samt ansvarlig for AUs deltagelse og afholdelse af INC. Han er desuden chefadvokat i Dansk Mode & Textil.

Kontakt



Michael Steinicke
Institutleder
Juridisk Institut, Business and Social Sciences
Tlf.: 8716 5185
Mail: micst@asb.dk

Mikkel Gudsøe
Ekstern lektor
Juridisk Institut, Business and Social Sciences
Tlf.: 9711 7224
Mail: mig@dmogt.dk

Tobias Weibel
Jura studerende
Juridisk Institut, Business and Social Sciences
Mail: tobiasweibel@gmail.com

Navne , Videnudveksling