Overvejer du en ph.d. i jura?

Kom til informationsmøde på Juridisk Institut og hør mere om, hvordan det juridiske ph.d.-program kan se ud, hvordan de nuværende ph.d.-studerende oplever det og få inspiration til emner, projekter og forløb. Næste ansøgningsfrist er 18. februar 2019.

09.11.2018 | Cita Dyveke Kristensen

Dato tor 29 nov
Tid 17:00 18:00
Sted Bygning 1414, lokale 317, Juridisk Institut, Aarhus Universitet

Foto: Colourbox/Ulf Wittrock

Juridisk Institut inviterer alle interesserede til informationsmøde om ph.d.-uddannelsen torsdag den 29. november  kl. 17-18 i Bygning 1414, lokale 317. Sådan finder du frem til mødet: Video eller kort.

På mødet vil professor, dr.jur. Søren Højgaard Mørup, som er formand for det juridiske ph.d.-program give indblik i de mange forskellige muligheder for at søge ind og lave en ph.d., uanset om du pt. er færdigguddannet, studerende, eller har tanker om en ErhvervsPhd. Du kan også møde nuværende ph.d.-studerende, som vil fortælle om deres projekter og forløb.

Institutleder, professor, Tine Sommer:

"Vi lægger stor vægt på, at vore mange ph.d.-studerende trives og fagligt udfordres af kollegaer og vejledere. Vore ph.d.-studerende kommer med fantastisk energi, initiativ og videbegærlighed, hvilket altid er inspirerende for instituttet og i høj grad bidrager til et spændende og ungt forskningsmiljø. Vi håber på mange deltagere til informationsmødet og ser meget frem til at modtage ansøgninger fra mange kvalificerede ansøgere, der har lyst til at være en del af Juridisk Institut," siger hun.

Læs mere om ph.d.'en her –eller kontakt Søren H. Mørup og hør nærmere om mulighederne.

Næste ansøgningsfrist

Næste ansøgningsrunde åbner d. 8. januar 2019 med frist for at søge om optagelse den 18. februar 2019.  

Yderligere information om mødet

Ph.d.-sekretær, Cita Dyveke Kristensen

Mail: cita@law.au.dk

Tlf.: 26165860

Møde