Officiel indvielse af den nye retssal

Kom og vær med, når snoren klippes, kunstværkerne afsløres og folk med noget på hjerte holder tale ved indvielsen af den nye retssal på Juridisk Institut, som officielt skal hedde Max Sørensen-salen.

08.02.2017 | Andreas G. Jensby

Dato tir 21 feb
Tid 13:00 14:00
Sted

I forlængelse af den årlige Max Sørensen-forelæsning, som i år holdes af Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, inviterer Juridisk Institut og Max Sørensens Mindefond til officiel indvielse af den nye retssal på Juridisk Institut, som får navnet Max Sørensen-salen.

Retssalen, som også har vakt mediernes interesse, indvies efter alle kunstens regler: snoren klippes over, kunstværker og udsmykning afsløres og uddybes af kunstneren, studerende, forskere, advokater og flere andre vil fortælle om potentialet og perspektiverne i at have en retssal "in-house" m.v. 

Festlighederne varer cirka en times tid, og vi håber at se mange mennesker denne dag til en drink, lidt snacks og en god indvielse af de nye faciliteter.

Vel mødt!

/Juridisk Institut

Ceremoni / åbning