Nyeste tendenser i transnational ret - dag 2

Forskningscenteret INTRAlaw (INternational and TRAnsnational tendencies of LAW) inviterer til workshop om retsudviklingen i de nordiske lande, herunder tendenser til retlig internationalisering og særligt transnationale tendenser. Tilmeldingsfrist 4. november. Alle er velkomne.

15.09.2016 | Andreas G. Jensby

Dato fre 09 dec
Tid 09:00 16:00
Sted Juridisk Institut, Aarhus Universitet

Kære kollegaer og interessefælder

I inviteres hermed til nordisk workshop den 8. og 9. december 2016, hvor vi stiller skarpt på nyere tendenser i rettens udvikling og holder særligt de nordiske perspektiver for øje. 

Workshoppens faglige ramme er overvejende retssociologisk, når retssociologien er størst og bredest. Workshoppen retter sig således til både retssociologiske og andre forskere med retlige og bredere perspektiver.

Workshoppen vil sætte fokus på retsudviklingen i de nordiske lande, herunder tendenser til retlig internationalisering og særligt transnationale tendenser og hvilke perspektiver, disse måtte indebære. Vi opfordrer til en multidisciplinær tilgang, hvor der tænkes på tværs af traditionelle juridiske discipliner.

Rammeprogram - dag 2

9:00 – 9:15: Godmorgen og dagens program

9:15 - 10:00: Keynote  Hans Petter Graver: ” The Western legal tradition - an institutional approach” 

10:15 -11:45: Session 2

11:45 - 12:45: Frokost

12:45 – 14:15: Session 3

14:15 -14:30: Kaffepause

14:30-15:45: Paneldebat

15:45 -16:00: Afslutning

> Se program for dag 1

Temaer for papers:

  • Den nordiske retsfamilie – findes den? Er den i krise?
  • Nye normer – nye retlige aktører
  • Access to justice
  • ADR, Restorative justice, problem solving justice – er der en nordisk ’model’?
  • Privatretlige implikationer af den nordiske velfærdsstat
  • Retlige udfordringer med ny teknologi, herunder digitalisering, internethandel og elektroniske
  • Betalingsmidler    
  • Ikke-juristers retsanvendelse
  • Frivillige og private aktører i retsdannelsen og retsanvendelsen
  • Børn og unge – retlig status og retliggørelse af barndom og ungdom

Sprog og forløb på workshoppen

På workshoppen kan der gives præsentationer og diskuteres på følgende sprog: norsk, svensk, dansk og engelsk. Workshoppen vil være en vekselvirkning mellem foredrag i plenum og workshops med oplæg og debat.

Forskningscenteret INTRAlaw (INternational and TRAnsnationel tendencies of LAW) står som arrangør af denne workshop. Med gruppen bag det nordiske delprojekt som initiativtager og programlægger. Allerede denne gruppes faglige profil antyder det vingesus, vi gerne vil frembringe i løbet af workshoppen: Anne-Dorte Bruun Nielsen (Formueret og Forbrugerret), Anette Storgaard (Kriminologi og Mægling) og Bettina Lemann Kristiansen (Retssociologi og Socialret). 

Tilmelding, frist og abstracts

Der er tilmeldingsfrist til workshoppen den 4. november 2016. På grund af et begrænset antal pladser anbefales du at tilmelde dig snarest muligt. Du kan tilmelde dig her: https://auws.au.dk/a_Nordic_perspective.

Hvis du ønsker at deltage med en præsentation i en af workshoppen sessioner, bedes du senest den 10 oktober sende dit abstract til Tinna Meyer tme@law.au.dk. Abstract bør max være på 300 ord, ekskl.l. titel, forfatteren navn, tilhørsforhold og e-mailadresse. Du bedes angive, hvilken af de tematiske overskrifter ovenfor, du anser dit forslag for at være relateret til. Du får besked senest d. 21. oktober, om hvorvidt dit abstract er antaget til præsentation på workshoppen. 

Praktisk information

Deltagere skal selv dække omkostninger til rejse og ophold. For at sikre, at der er hotelværelser til alle, har vi forhåndsreserveret et antal værelser på to centralt beliggende hoteller. Du er selv ansvarlig for at arrangere din rejse og overnatning og er ikke bundet af de bookede hoteller.

 

Vi glæder os til at se dig til workshoppen.

De bedste hilsner

Anette Storgaard (as@law.au.dk), Anne-Dorte Bruun Nielsen (adbn@law.au.dk) og Bettina Lemann Kristiansen (blk@law.au.dk)

 

 

Workshop, IntraLaw