Magtadskillelse: Kan og bør de danske domstole være retsskabende?

Mens de internationale domstole i høj grad er retsskabende, er det mere uklart, hvor og hvornår de danske domstole skaber retsregler. Og om de overhovedet bør gøre det? Partner hos Kammeradvokaten Karsten Hagel-Sørensen kaster lys over dilemmaet ved dette års Max Sørensen-forelæsning den 17. februar.

19.01.2015 | Andreas G. Jensby

Dato tir 17 feb
Tid 12:15 13:15
Sted Søauditorium 1, byg. 1250 (Per Kirkeby-auditoriet).

Drab: I 1993 afsiger Højesteret dom i en sag, hvor en mand har slået sin ægtefælle ihjel. Den normale straf lyder på 12 års fængsel, men manden får 2 års rabat af Højesteret, ”fordi et langt ægteskab jo slider”, og det derfor er en lille smule mere forståeligt, at man får lyst til at tage livet af sin ægtefælle. I 2010 mener en række politikere dog, at tiden er løbet fra den slags, og Højesteret får mulighed for at tage stilling til problemet igen. Nu er der enighed om at afskaffe rabatten, og gerningsmanden fik 12 års fængsel. ”Retsreglen” om rabat er således bortfaldet.

Ovenstående sag er ægte nok og et eksempel på, at Højesteret ”skaber” retsregler, som kan danne præcedens i andre sager. Den viser også, at samspillet mellem domstolene og politikerne, som lovgivende magt, kan være komplekst og mudret. Inkluderer man sager, som er anlagt ud fra f.eks. det europæiske charter, som Danmark har tilsluttet sig, men som er baseret på vage principper, bliver det først rigtig kompliceret. I hvilke sager kan domstolene lægge en selvstændig fortolkning? Og i hvilke spørgsmål bør politikerne afgøre og lovgive om efter en dertilhørende politisk proces?

Årets forelæsningstema
Eksemplerne på udfordrende sager er mange, når man taler med partner hos Kammeradvokaten, Karsten Hagel-Sørensen, som holder dette års Max Sørensen-forelæsning den 17. februar på Aarhus Universitet.

Til forelæsningen stiller Karsten Hagel-Sørensen spørgsmålet, om de danske domstole kan og bør være retsskabende. Forelæsningen belyser også, hvordan danske domstole håndterer denne balance mellem et samvirke med internationale domstole og med lovgivningsmagten. Det gør han på baggrund af sin store erfaring som Kammeradvokat, hvor han siden 2004 har ført utallige sager for Staten.

Forelæsningens internationale indhold skyldes blandt andet, at Max Sørensen selv var ad hoc dommer i Den Internationale Domstol i sagen mellem Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland om afgrænsningen af kontinentalsoklen i Nordsøen. Han blev dommer i EU-Domstolen i 1973-1979, og han var herefter i en kort periode dommer i Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Disse internationale domstole er i betydelig grad retsskabende.

Om Max Sørensen-forelæsningen 2015

  • Tid: 17. februar 2015 kl. 12.15-13.15
  • Sted: Søauditorium 1, byg. 1250 (Per Kirkeby-auditoriet).
  • Reception: Efter forelæsningen er Juridisk Institut vært ved en reception i auditoriets forhal fra kl. 13.15. Alle er velkomne.

For yderligere information

Landsdommer, professor, dr.jur. Jens Hartig Danielsen

Mail: jd@law.au.dk

Forelæsning / foredrag